henrik hoegh 2020 11

Det er glædeligt, at et bredt flertal i Folketinget med en aftale om støtteudbud til biogas og andre grønne gasser fortsat bakker op om, at der skal ske en markant udbygning af biogasproduktionen, så det danske gasforbrug kan gøres helt grønt i de kommende år.

Biogasproduktionen er især vigtig for at sikre en grøn omstilling af de dele af energiforbruget i industri og tung transport, der ikke umiddelbart kan elektrificeres, og samtidig bidrager biogasanlæggene til at reducere udledning af klimagasser i landbruget.

Men den netop indgåede aftale kunne have været endnu bedre på et enkelt, men væsentligt punkt, lyder budskabet fra Biogas Danmark.

– Vi håber, at udbuddene vil føre til god konkurrence mellem biogasproducenterne om at levere så meget biogas som muligt for støttekronerne. Desværre har regeringen og støttepartierne ikke bakket op om den støttemodel, som brancheforeningerne DI Energi, Landbrug & Fødevarer samt Biogas Danmark anbefalede. Valget af et fast pristillæg til naturgasprisen vil nemlig få investorerne til at afdække risikoen for, at der kommer en periode med meget lave gaspriser, og det vil generelt afspejle sig i højere bud og lavere produktion, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Med valget af støttemodel har man fravalgt at anvende den anbefalede CfD-model (CfD = Cost-for-Difference), der ville give den højeste biogasproduktion for støtten – en model, der eksempelvis er anvendt ved udbuddet for Thor havmølleparken. En CfD-model indebærer, at investorerne betaler til staten, når gaspriserne er høje som i øjeblikket, mens der betales en højere støtte, når gaspriserne er lave.

Det er et særskilt problem, at gaspriserne svinger meget måned for måned og falder hen over sommeren, hvor den valgte model vil føre til en lavere biogasproduktion. Det er netop i sommerperioden, at gaslagrene skal fyldes, for at det er muligt at dække det store behov om vinteren og undgå store prisstigninger som vi ser i øjeblikket, hvor gaslagrene er historisk lave.

– I takt med at biogas udgør en stadig stigende andel af gasforsyningen bliver det vigtigt at sikre, at støttesystemet modvirker disse uheldige udsving i produktionen, fastslår Henrik Høegh.

Venstre havde i forhandlingerne fremsat et kompromisforslag, der byggede på CfD-principperne, men samtidig minimerede risikoen for høje støtteomkostninger for staten. Forslaget havde desværre ikke opbakning fra regeringen eller dens støttepartier.

– Det er ærgerligt, at regeringen og støttepartierne ikke kunne bakke op om forslaget – specielt fordi EU-kommissær Margrethe Vestager lige har offentliggjort nye EU-guidelines for statsstøtte, hvor netop CfD-modellen anbefales som det udbudsværktøj, der mest økonomisk understøtter den grønne omstilling og sikrer, at støtten overholder statsstøttereglerne, fastslår Henrik Høegh.

Priserne på kul, olie og naturgas er eksploderet
Det betyder, at prisforskellen mellem fossil naturgas og CO2-neutral biogas nu er udlignet, og at staten opnår en milliardbesparelse på støtten til biogas i de kommende år. Samtidig er biogas blevet et attraktivt alternativ for industrien og transportsektoren.

Priserne på naturgas er cirka firedoblet siden sidste år, og i den forløbne uge lå priserne helt oppe over 10 kroner pr. kubikmeter gas, hvilket er på den gode side af produktionsomkostningerne for biogas på 6-7 kroner pr. kubikmeter.

– De stigende priser på naturgas er godt nyt for statskassen. For den nuværende støtteordning til produktionen af biogas er koblet til markedsprisen for naturgas, så støtten til biogas stiger, hvis naturgasprisen er lav, mens støtten falder, når naturgasprisen stiger, forklarer Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark.

Nye beregninger fra Biogas Danmark viser, at de høje naturgaspriser helt konkret betyder, at staten til næste år sparer en milliard kroner på støtten til biogasproduktionen i Danmark. Da gaspriserne forventes at forblive høje i 2022, viser udregningerne også, at staten i 2023 kan forvente at spare yderligere ca. en milliard kroner på støtte til biogasproduktion.

– Koblingen mellem støtten og markedspriserne gør, at staten opnår mest mulig klimaeffekt for støttekronerne, og det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på denne mekanisme i tilrettelæggelsen af de biogasudbud, der skal sikre en fortsat udbygning af biogasproduktionen i de kommende år, siger Frank Rosager.

Oplagt mulighed for at gøre en grøn forskel
De høje energipriser gør sig gældende over hele verden og gør det markant dyrere for forbrugere og virksomheder at købe naturgas. Men samtidig åbner de stigende priser på fossil energi gode muligheder for, at mange danske virksomheder kan gøre en grøn forskel.

– Det er oplagt for danske industrivirksomheder at skifte den sorte energikilde ud med en grøn. For med de stigende priser på fossil energi som naturgas, kul og olie, udlignes prisforskellen til den klimaneutrale biogas, og så bliver det også økonomisk attraktivt for virksomheder i navnlig industrien og i transportsektoren at skifte til det grønne alternativ, siger Frank Rosager.

Allerede i år forventes den danske biogasproduktion at levere en samlet CO2-reduktion på over en million tons CO2.

 

udvikling i biogastilskud

Figuren viser udviklingen i støtten til biogas, hvor stigende naturgaspriser medfører et markant fald i støtten de næste to år. Støtteniveau for 2022 ligger fast, mens 2023 er baseret på aktuelle prognoser for gaspriserne i 2022.

Nye tal fra Energinet viser nemlig, at for hele juli måned udgjorde biogas 49 procent af det samlede forbrug i Danmark med et maks. på 69,3 procent den 25. juli.

Det er normalt, at andelen af biogas er højere om sommeren, hvor gasforbruget er lavt. Men det er stadig en rekord – selv for juli måned.

Og hvorfor er vi så glade for, at andelen af biogas fylder mere og mere i gasrørene?

Det er vi, fordi biogas er en vedvarende energikilde, der kan erstatte fossil naturgas.
Biogas er en utrolig vigtig komponent i arbejdet med at sikre, at Danmarks energiforsyning bliver 100 procent grøn.

Det er målsætningen, at biogas udgør 63 procent af det danske gasforbrug i 2030 og 100 procent i 2040.

Læs mere om biogas betydning for gasforsyningen i Danmark på Energinets hjemmeside.

For første gang nogensinde er andelen af biogas i det danske gasnet i juni 2021 nået op på 50 procent. Det viser en beregner udviklet af DGC.

Til sammenligning var andelen af biogas i gasnettet en enkelt dag i juli 2019 oppe på 35 procent, mens den lå på 18,6 procent i juli 2018 og i juli 2017 var tallet 12 procent.
Ved udgangen af 2020 kunne vi i Danmark bryste os af, at 21,2 procent af gassen i gasnettet biogas.
Vi har allerede verdens grønneste gasnet, og vi er stærkt på vej mod at sikre, at det danske gasforbrug bliver dækket fuldt ud af grøn gas - måske allerede i 2030, som Biogas Danmark skriver i det helt nye Biogasoutlook 2021.

Grønnere og grønnere
Gassen i det danske gasnet bliver grønnere og grønnere for hver dag, der går. Andelen af biogas stiger nemlig støt, og som en naturlig følge heraf, har Folketinget omdøbt ”Lov om naturgasforsyning” til ”Lov om gasforsyning m.m.” Den nye lov træder i kraft den 30. juni 2021.
Den nye lov vil samtidig åbne mulighed for iblanding af brint i gasnettet, og det kan give nye muligheder for den grønne omstilling. For gasinfrastrukturen i Danmark bringer i dag naturgas og biogas rundt i det meste af landet via transmissions- og distributionsnettet. Men kan det bruges til andet og mere end det?
Med støtte fra EUDP har Energinet, Evida, Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel Cells gennemført projektet ”Brintinjektion i gasnettet” for at undersøge, om brint kan håndteres i gassystemet.
Læs mere i august udgaven af bioenergiMAGASINET, tegn abonnement her…

Nettet skal udvikles
Den nye lov vil også give optimerede rammer for fortsat udvikling af distributionsnettet.
Det giver rigtig god mening i takt med, at gassen bliver mere og mere grøn. For Danmark har førertrøjen i biogas i gasnettet. Ifølge European Biogas Associations opgørelse ligger Danmark på førstepladsen, når produktionen af opgraderet biogas opgøres ift. befolkningstallet. Med 476 kWh/pr. indbygger opgraderet biogas i 2020 passerer vi både Sverige og Tyskland, som ligger på henholdsvis en 2. og 3. plads.
Biogas produceres i Danmark generelt der, hvor husdyrproduktionen er, mens gas forbruges der, hvor danskerne bor og arbejder. I takt med at biogasmængderne i gasnettet stiger støt, er det helt naturligt, at der skal ske en omfordeling af gassen i nettet – det være sig mellem lokale distributionsnet eller en overflytning til fordelings- eller transmissionsnettet. Ganske som det foregår i elnettet.
En af de rigtig store fordele ved gasnettet er som bekendt, at periodevise overskud af gas kan lagres for eksempel fra sommer til vinter og dermed udjævne sæsonvariationerne.

blaabjerg biogas
En beregner udviklet af DGC dokumenterer tydeligt den positive udvikling for mængden af biogas i det danske net. I juni 2021 er den nået op på 50 procent.

dan joergensen foto ulrik jantzen sh 5I forbindelse med EU’s klimalov findes her udtalelser fra klimaminister Dan Jørgensen.

- EU’s første klimalov er et historisk grønt tigerspring for Europa. Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EU’s globale lederskab på klimaområdet. I de kommende dage mødes verdens største udledere med fokus på at løfte det globale ambitionsniveau, og EU’s høje ambitionsniveau vil være med til at lægge massivt pres på store udledere som Kina, Indien og Brasilien, siger ministeren.

- Danmark har i den grad medvirket til at sikre den ambitiøse aftale. Vi har vedvarende lagt pres på for mere ambitiøse og juridisk bindende mål på europæisk plan. Vi er ambitiøse i Danmark, men det er i EU, vi virkelig kan flytte noget. Med opjusteringen af EU’s 2030 klimamål på mindst 55 pct. må man sige, at det lykkedes, selv om vi gerne havde set et højere mål, konkludere han.

- Der er mange danske grønne fingeraftryk på aftalen, som vi kan være stolte af. Blandt andet er der fastlagt en god proces for 2040-målet og den danske model med klimapartnerskaber bliver nu kopieret på EU-niveau. Det er også vigtigt, at der oprettes et rådgivende videnskabeligt organ, der – som vi i Danmark kender det fra Klimarådet – blandt andet skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem EU’s mål og klimahandling, siger Dan Jørgensen.