For første gang nogensinde er andelen af biogas i det danske gasnet i juni 2021 nået op på 50 procent. Det viser en beregner udviklet af DGC.

Til sammenligning var andelen af biogas i gasnettet en enkelt dag i juli 2019 oppe på 35 procent, mens den lå på 18,6 procent i juli 2018 og i juli 2017 var tallet 12 procent.
Ved udgangen af 2020 kunne vi i Danmark bryste os af, at 21,2 procent af gassen i gasnettet biogas.
Vi har allerede verdens grønneste gasnet, og vi er stærkt på vej mod at sikre, at det danske gasforbrug bliver dækket fuldt ud af grøn gas - måske allerede i 2030, som Biogas Danmark skriver i det helt nye Biogasoutlook 2021.

Grønnere og grønnere
Gassen i det danske gasnet bliver grønnere og grønnere for hver dag, der går. Andelen af biogas stiger nemlig støt, og som en naturlig følge heraf, har Folketinget omdøbt ”Lov om naturgasforsyning” til ”Lov om gasforsyning m.m.” Den nye lov træder i kraft den 30. juni 2021.
Den nye lov vil samtidig åbne mulighed for iblanding af brint i gasnettet, og det kan give nye muligheder for den grønne omstilling. For gasinfrastrukturen i Danmark bringer i dag naturgas og biogas rundt i det meste af landet via transmissions- og distributionsnettet. Men kan det bruges til andet og mere end det?
Med støtte fra EUDP har Energinet, Evida, Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel Cells gennemført projektet ”Brintinjektion i gasnettet” for at undersøge, om brint kan håndteres i gassystemet.
Læs mere i august udgaven af bioenergiMAGASINET, tegn abonnement her…

Nettet skal udvikles
Den nye lov vil også give optimerede rammer for fortsat udvikling af distributionsnettet.
Det giver rigtig god mening i takt med, at gassen bliver mere og mere grøn. For Danmark har førertrøjen i biogas i gasnettet. Ifølge European Biogas Associations opgørelse ligger Danmark på førstepladsen, når produktionen af opgraderet biogas opgøres ift. befolkningstallet. Med 476 kWh/pr. indbygger opgraderet biogas i 2020 passerer vi både Sverige og Tyskland, som ligger på henholdsvis en 2. og 3. plads.
Biogas produceres i Danmark generelt der, hvor husdyrproduktionen er, mens gas forbruges der, hvor danskerne bor og arbejder. I takt med at biogasmængderne i gasnettet stiger støt, er det helt naturligt, at der skal ske en omfordeling af gassen i nettet – det være sig mellem lokale distributionsnet eller en overflytning til fordelings- eller transmissionsnettet. Ganske som det foregår i elnettet.
En af de rigtig store fordele ved gasnettet er som bekendt, at periodevise overskud af gas kan lagres for eksempel fra sommer til vinter og dermed udjævne sæsonvariationerne.

blaabjerg biogas
En beregner udviklet af DGC dokumenterer tydeligt den positive udvikling for mængden af biogas i det danske net. I juni 2021 er den nået op på 50 procent.

dan joergensen foto ulrik jantzen sh 5I forbindelse med EU’s klimalov findes her udtalelser fra klimaminister Dan Jørgensen.

- EU’s første klimalov er et historisk grønt tigerspring for Europa. Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EU’s globale lederskab på klimaområdet. I de kommende dage mødes verdens største udledere med fokus på at løfte det globale ambitionsniveau, og EU’s høje ambitionsniveau vil være med til at lægge massivt pres på store udledere som Kina, Indien og Brasilien, siger ministeren.

- Danmark har i den grad medvirket til at sikre den ambitiøse aftale. Vi har vedvarende lagt pres på for mere ambitiøse og juridisk bindende mål på europæisk plan. Vi er ambitiøse i Danmark, men det er i EU, vi virkelig kan flytte noget. Med opjusteringen af EU’s 2030 klimamål på mindst 55 pct. må man sige, at det lykkedes, selv om vi gerne havde set et højere mål, konkludere han.

- Der er mange danske grønne fingeraftryk på aftalen, som vi kan være stolte af. Blandt andet er der fastlagt en god proces for 2040-målet og den danske model med klimapartnerskaber bliver nu kopieret på EU-niveau. Det er også vigtigt, at der oprettes et rådgivende videnskabeligt organ, der – som vi i Danmark kender det fra Klimarådet – blandt andet skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem EU’s mål og klimahandling, siger Dan Jørgensen.

Regeringen og partierne bag klimaaftalen har indgået aftale om udmøntningen af 2,3 mia. kr. til udfasning af olie- og gasfyr og udrulning af fjernvarme og varmepumper. Den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet har indgået en aftale om fire forskellige støttepuljer til fremtidens grønne varmeløsninger, der skal hjælpe med at udbrede klimavenlige varme.

”Nu bliver det lettere og billigere for danskerne at skifte fra sort til grøn varme. Olie- og gasfyr skal skiftes ud med varmepumper, der kører på grøn strøm og flere skal på fjernvarmenettet. Jeg vil gerne takke partierne for gode og konstruktive forhandlinger. Vi har lavet en god aftale, der gør en reel forskel for klimaet", siger klimaminister Dan Jørgensen.

Med den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr og forventet udvikling forventes det, at der vil være udskiftet ca. 60-70.000 oliefyr og ca. 120.000-170.000 gasfyr i 2030. Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr aftalt med klimaaftalen forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030.

Det har været centralt for parterne at finde en god balance mellem støtten til fjernvarme og de individuelle varmeløsninger som f.eks. varmepumper. Det skal bidrage til at sikre, at der udrulles fjernvarme i de områder, hvor fjernvarme er den hensigtsmæssige løsning, og der skiftes til varmepumper i områder, hvor varmepumper er det oplagte alternativ til olie- eller gasfyret.

Citater fra partierne

Anne Paulin fra Socialdemokratiet:

”Udskiftning af de fossile varmekilder til grøn energi, er en af de vigtige elementer i den grønne omstilling, der allerede gør en stor forskel for klimaet på kort sigt. Derfor er det afgørende, at vi nu har skabt rigtig gode rammer for at få udskiftet olie- og gasfyr med varmepumper, samt at få grøn fjernvarme udrullet til flere danskere”.

Carsten Kissmeyer fra Venstre:

”Hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål, skal fremtidens opvarmning være grøn. Udfasningen af olie- og gasfyr er her et vigtigt led i den grønne omstilling. Derfor er vi i Venstre glade for, at vi med aftalen hurtigt og konkret kan sætte gang i denne del af omstillingen. For Venstre er det vigtigt, at aftalen både gør det tilgængeligt og attraktivt for danskerne at skifte til bæredygtig opvarmning, både på landet og i byerne. Det er til gavn for både klimaet og borgerne.”

Ruben Kidde fra Radikale Venstre:

"70 pct. målet i 2030 kræver, at vi stopper med at opvarme vores boliger med olie og naturgas, og i stedet bruger eldrevne varmepumper og fjernvarme. Med aftalen hjælper vi mange husstande på vej, men vi kommer ikke i mål. Det er afgørende for Radikale Venstre, at den grønne skattereform og næste års finanslov gør grøn varme mere attraktivt, så der ikke er nogen olie- og naturgasfyr tilbage i 2030".

Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti:

“Jeg synes, vi har landet en god aftale som for alvor sætter fart på den grønne varme. For SF har det været vigtig også at give fjernvarmen et skub, så vi kan få skabt et solidt fundament for, at den grønne varme kan komme ud til folk, som bor i tættere bebyggede områder og i byerne”.

Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten:

"Det er utroligt vigtigt, at aftalen sikrer bedre vilkår for at skrotte gasfyr og samtidig støtte udvidelse af fjernvarmenettet. Enhedslisten har kæmpet for en større prioritering af fjernvarmen i aftalen. Jeg håber nu, at kommuner og fjernvarmeselskaber hurtigt vil gennemføre mere planlægning for fælles varmeforsyning. Enhedslisten er klar til at opprioritere fjernvarmen når tilskudspuljerne skal evalueres".

Mona Juul fra Konservative Folkeparti:

”Det er afgørende, at vi får en mere klimavenlig opvarmning af vores boliger. Med den her aftale er vi enige om en indsats, der vil reducere udledningerne med 700.000 ton i 2030. Det er et vigtigt bidrag, og viser, at der stadig er et stort potentiale i at udskifte olie- og gasfyr”.

Josephine Fock fra Alternativet:

"Jeg er super glad for, at Alternativet med denne aftale er med til at udfase de forurenende oliefyr og gasfyr, så vi kan fokusere på at elektrificere Danmarks boligopvarmning. Samtidig får vi efterisoleret flere boliger, så de kommer til at bruge mindre energi, og vi får flere koblet på vores kollektive fjernvarme, hvor det giver mening. Jeg tror, vi har fundet en god balance og vil løbende holde øje med udviklingen."

Baggrund

Bygningspuljen
Bygningspuljen stammer oprindeligt fra Energiaftalen 2018 og er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger.
Bygningspuljen åbnede d. 15. oktober 2020. Nu er der truffet beslutning om, hvordan puljen skal udmøntes fra 2021 og frem.
Puljen giver bl.a. tilskud ved skift til varmepumper, isolering af klimaskærmen og til optimering af boligers drift.
Med klimaaftalen udvides puljen, og puljens rammer justeres. Bl.a. målrettes 60 pct. af puljen projekter, som indebærer konvertering fra olie-, gas- og biokedler samt elvarme til varmepumper eller konverteringer til varmepumper sammen med energieffektiviseringstiltag.
Tilsagn om tilskud til konvertering er betinget af, at den pågældende bygning ligger uden for et eksisterende fjernvarmeområde eller uden for områder besluttet udlagt til fjernvarme.
Man kan bl.a. søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
Der er afsat i alt 1.260 mio. kr. til puljen, ud over de midler som blev afsat med Energiaftalen 2018. Med energiaftalen 2018 er afsat 800 mio. kr. til puljen.

Skrotningsordningen
Skrotningsordningen stammer oprindeligt fra Energiaftalen 2018 og giver støtte til varmepumper på abonnement.
Skrotningsordningen åbnede d. 1. oktober 2020. Nu er der truffet beslutning om, hvordan puljen skal udmøntes fra 2021 og frem.
Tilskuddet tildeles virksomheder, som udbyder abonnementsordninger og anvendes til at sænke forbrugerens initialinvestering i en varmepumpe.
Ordningen kan hjælpe til, at bl.a. borgere med begrænsede finansieringsmuligheder også kan udskifte deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe.
Ordningen indebærer, at udbyderen står for alt det praktiske, herunder installation, drift og vedligehold.
Med klimaaftalen udvides puljen til også at omfatte alle olie- og gasfyr uden for eksisterende fjernvarmeområder og områder, der er besluttet udlagt til fjernvarme.
Der er afsat i alt 165 mio. kr. til puljen, ud over de midler som blev afsat med Energiaftalen 2018. Med energiaftalen 2018 er afsat 80 mio. kr. til puljen.

Fjernvarmepuljen
Fjernvarmepuljen giver støtte til udrulning af fjernvarmenet i nye områder.
Fjernvarmeselskabers konverteringsprojekter støttes med et fast beløb på op til 20.000 kr. per konverteret olie- eller gasfyr, for det antal, som udgør minimumstilslutningen.
Minimumstilslutningen er defineret som det antal husstande, der skal tilkobles for at give balance i selskabsøkonomien for konverteringsprojektet.
Støtten udbetales til fjernvarmeselskaberne. Det forventes, at støtten anvendes til at sænke forbrugerpriserne for de forbrugere, der tilslutter sig fjernvarmen, fordi det kan give en højere tilslutningsandel i konverteringsprojektet, hvilket giver fjernvarmeselskabet en bedre selskabsøkonomi.
Der er i alt afsat 405 mio. kr. til puljen.

Afkoblingsordningen
Ved afkobling af gasnettet opkræver det statslige gasdistributionsselskab EVIDA et afkoblingsgebyr på ca. 8.000 kr. til dækning af de faktiske omkostninger ved afkoblingen.
Afkoblingsordningen kan finansiere ca. 55.000 private husholdningers afkobling fra gasnettet.
Det skal nedbringe omkostningerne forbundet med at udskifte sit gasfyr.
Der er afsat i alt 470 mio. kr. til puljen

Offentlige indkøb bør understøtte nationale klimamål. Det kræver en ambitiøs strategi, som med klare mål og krav sætter retning, skriver DI, IDA, Concito og Rådet for Grøn Omstilling.

Debatindlæg bragt i Altinget den 1. september 2020 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Jakob Scharff, branchedirektør i DI, Christian Ibsen, direktør i Concito og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Der er gennem årene blevet snakket rigtig meget om potentialet i at bruge det offentliges milliardstore årlige indkøb til at styrke den grønne dagsorden. Alligevel er vi langt fra at udnytte det fulde potentiale i den offentlige indkøbspung.

Og det er ærgerligt, for når man køber ind for over 300 mia. kr. om året, så kan målrettede indkøb virkelig være med til at flytte produktion og forbrug i en mere bæredygtig retning.

Det er et positivt skridt, at regeringen i sit nyligt nedsatte Forum for Offentligt-Privat Samarbejde bl.a. har fokus på grønne indkøb, men forummet erstatter ikke behovet for en national strategi på området.

Derfor ser vi frem til regeringens lovede strategi for grønne offentlige indkøb i dette efterår. Vi håber, at det bliver en strategi, som lægger både ambitiøse og handlingsanvisende rammer for fremtidens grønne indkøb.

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2.

Klare mål og krav
I den sammenhæng er det centralt, at den kommende strategi indeholder klare mål og krav, som sætter retning for de mange – og mange forskellige – aktører bag de offentlige indkøb.

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2, ligesom brugen af grønne krav i høj grad er baseret på frivillighed.

Ud over at målene skal være klare, skal de også være ambitiøse. Her er det langt fra visionært nok, hvis Danmark blot følger EU’s mål om, at 50 procent af de offentlige indkøb, skal være grønne indkøb.

Set i lyset af de meget ambitiøse klimamål, som Danmark i øvrigt har, kunne et mål for grønne indkøb meget vel være 80 procent af alle offentlige indkøb i 2025.

For at sikre såvel effekt som samspil med reduktionerne af CO2 bør strategien samtidig indeholde mål for, hvor meget indkøbene skal bidrage til CO2-reduktioner.

I den forbindelse vil det være oplagt at udarbejde handleplaner for de mest klimabelastende offentlige indkøb, ligesom det bør være et fast element, at der stilles klimakrav i udbud af tjenesteydelser og indkøb af varer.

Grønne incitamenter
Men mål og krav gør det ikke alene.

Sammen med strategien bør der også følge midler med til at sikre det nødvendige kompetenceløft og værktøjer, så de offentlige indkøbere er fagligt klædt på til at købe ind i en fremtid, hvor prisen som det måske hidtil primære fokus i højere grad erstattes af krav om produktets eller ydelsernes bæredygtighed.

Det er videre centralt at klimarigtige indkøb ikke begrænses af snævre etårige budgetrammer. For eksempel har elbiler i det offentlige en højere investeringsudgift end fossilbiler, men en tilsvarende lavere driftsomkostning – alt i alt i mange tilfælde en bedre totaløkonomi.

Lignende investeringer i for eksempel energibesparelser i bygninger giver økonomisk og klimamæssigt mening, men der er lang vej igen, fordi de økonomiske rammebetingelser for kommuner og regioner ikke skaber det rette incitament.

Som det ses, er der tale om at udmønte nogle helt grundlæggende overvejelser i den kommende strategi. Det er der nemlig behov for, ikke mindst fordi strategien i givet fald bliver Danmarks første egentlige nationale strategi for grønne offentlige indkøb.

Til gengæld vil resultatet af et solidt fundament forhåbentlig være, at Danmark bliver et udstillingsvindue for, hvordan offentlige indkøb understøtter nationale klimamål.

Hertil kommer, at krav om flere bæredygtige produkter på de offentlige indkøbssedler kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, som jo også efterspørger klimarigtige produkter.

Læs debatindlægget her...

Kilde: Rådet for Grøn Omstilling

sonderjysk biogasFørst overtog DBC Invest aktiemajoriteten i Grauballegaard Biogas, dernæst købte selskabet en betydelig ejerandel i Sindal Biogas, og nu senest har de tre partnere købt en mindre aktieandel i investeringsfonden Sønderjysk Biogas Invest, som ejer 50 procent af Sønderjysk Biogas.

- Vi har været i dialog med Sønderjysk Biogas Invest i et stykke tid og er glade for at blive en del af ejerkredsen. Vi ser gode udviklingsmuligheder i anlægget og ser gerne et endnu tættere partnerskab med anlægget fremadrettet, siger Rune Ledgaard Sørensen, direktør i DBC Invest.

Sønderjysk Biogas er i øjeblikket i gang med en større udvidelse af anlægget. Det forventes på årsbasis at kunne behandle ca. 1.000.000 ton biomasse og producere ca. 42 mio. kubikmeter opgraderet biogas, ligesom det vurderes, at anlægget på sigt vil kunne reducere den danske klimabelastning med ca. 150.000 tons CO2.