Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter som noget nyt et planlægningsmål for elforsyningssikkerheden. Niveauet for elforsyningssikkerhed balancer forskellige hensyn mellem den grønne omstilling i energisektoren, et højt niveau for elforsyningssikkerhed og en strømforsyning, der er til at betale.

Danmark har i dag et niveau af elforsyningssikkerhed, der er i europæisk topklasse. Samtidig har Danmark en rekord høj indfasning af vind- og solenergi i elsystemet. Men for at få målrettet investeringerne i fremtidens elsystem, fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren nu niveauet for elforsyningssikkerheden i Danmark i 2030.

Planlægningsmålet fastsættes til syv afbrudsminutter for det overordnede elsystem i 2030. Meldingen bliver en vigtig politisk sigtelinje for Energinet i den fremtidige udbygning og drift af det overordnede elsystem.

Der fastsættes alene et planlægningsmål for det overordnede elsystem, da der ikke foreligger tilstrækkelige data til at sætte et niveau for det underliggende elnet. Datagrundlaget fra netselskaberne skal styrkes fremover, så der også kan fastsættes et niveau for det underliggende elnet.

Planlægningsmålet fastsættes på baggrund af anbefaling fra Energinet og indstilling fra Energistyrelsen.

 

Fakta

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet herfor. Det blev besluttet med en ændring af elforsyningsloven i 2018.
Danmark havde i 2018 en samlet elforsyningssikkerhed på 99,996 pct., hvilket er blandt de højeste i Europa.
Planlægningsmålet på syv afbrudsminutter for det overordnede elsystem i 2030 er en stigning i forhold til det tidligere historiske niveau på 1 afbrudsminut for det overordnede elsystem.
Energinet forventer ikke, at et planlægningsmål på syv afbrudsminutter kan mærkes af elforbrugerne, og at Danmark også fremover vil have en elforsyningssikkerhed i europæisk topklasse.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Hver dansker udleder ifølge Concito 19 ton CO2 om året.
- 5,0 ton svarende til godt 26 % er fælles forbrug til f.eks. drift af hospitaler, skoler, universiteter, udbygning af veje, jernbaner m.v
- 4,5 ton går til danskernes forbrugsgenstande, f.eks. tøj, tv og smartphones.
- 1,0 ton eller godt 5 % går til flyrejser
- 2,5 ton går til energi og transport, herunder opvarmning og ture i bus, tog og bil.
- Godt 5 % eller 1,0 ton går til service og kulturtilbud, herunder aviser, streaming og besøg på museer.
- 3,0 ton går til mad og drikke inklusiv produktion, emballage og transport af disse fødevarer. At spare på oksekød batter altså meget lidt i det samlede billede.


danskernes co2udslip1

Illustrationen, der er fra Samvirke, viser Concitos beregninger.

Hvad kan regeringen så gøre, når vi i gennemsnit opfører os, som om der er 6 jordkloder?
- Fremme sol, vind og biomasse, selv om el fra disse kilder allerede dækker 50 % af elforbruget. Der er fortsat 50 % at hente - og vi kan godt gøre det med afprøvede kilder inkl. solceller, vindenergi og biogas.
- Gå foran med omlægning af varmekilder og isolering i alt offentligt byggeri. F.eks. mere solvarme, som i de mindre byer i Jylland. Når det fælles forbrug, samt forbruget til kulturtilbud, udgør over 30 % af en danskers carbon footprints, bliver det offentlige nødt til at gå foran og vise et godt eksempel.
- Arbejde for at EU lægger samme skat på flybenzin, som på diesel og benzin til biler.
- Fortsætte afgiftsnedsættelsen af el-biler og fortsat udbygning af jernbanernes elektrificering, hvor det gir' mening.
- Udnytte biomasse fra skove og landbrug.
Skal vi nå de 70 % reduktion af CO2 belastningen inden 2030 dur det ikke, at der går ret mange år med handlingslammelse.

greenlabskivebiogas lilleDa Skive GreenLab Biogas onsdag for første gang sendte biogas ud i gasnettet, blev der blev taget hul på et nyt kapitel i den grønne omstilling. Biogasanlægget er et af omdrejningspunkterne for Danmarks første grønne energipark, hvor grønne teknologier sammen med el- og gasnettet fungerer som én energisymbiose.

Læs hele historien i januar-udgaven af bioenergiMAGASINET... - tegn abonnement her...

Se TV Syds indslag fra indvielsen fredag den 6. september:

gyllevogn

Støttepartierne til den siddende Regering vil forhandle om biomassens fremtid og ønsker forbruget ned.

SF, Radikale og Enhedslisten vil ifølge Altinget have forbruget af biomasse med i efterårets forhandlinger.

- Det er en midlertidig størrelse, som vi skal af med, siger De Radikales klimaordfører, Ida Auken.

De Radikale med Ida Auken i spidsen mener, at det er en politisk opgave, at de, der investerer ude i fjernvarmesektoren og i det hele taget varmesektoren, er klar over, at man ønsker et paradigmeskifte, således biomassen skiftes ud med andre og mere miljørigtige vedvarende energikilder, såsom gylle og madaffald.
Også SF ser gerne, at spørgsmålet om biomasse indgår i efterårets klimaforhandlinger.
Brugen af træ skal begrænses og udfases på sigt, lyder det fra de Radikal og SF.
Også Enhedslisten vil diskutere problemstillingen

Klimarådet og De Økonomiske Vismænd opfordrede for nylig i Mandag Morgen regeringen til at fjerne afgiftsfriheden for biomasse. De mener, det forsinker en ægte grøn omstilling, at afbrænding af træ favoriseres fremfor mere grønne energiformer.