Offentlige indkøb bør understøtte nationale klimamål. Det kræver en ambitiøs strategi, som med klare mål og krav sætter retning, skriver DI, IDA, Concito og Rådet for Grøn Omstilling.

Debatindlæg bragt i Altinget den 1. september 2020 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Jakob Scharff, branchedirektør i DI, Christian Ibsen, direktør i Concito og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Der er gennem årene blevet snakket rigtig meget om potentialet i at bruge det offentliges milliardstore årlige indkøb til at styrke den grønne dagsorden. Alligevel er vi langt fra at udnytte det fulde potentiale i den offentlige indkøbspung.

Og det er ærgerligt, for når man køber ind for over 300 mia. kr. om året, så kan målrettede indkøb virkelig være med til at flytte produktion og forbrug i en mere bæredygtig retning.

Det er et positivt skridt, at regeringen i sit nyligt nedsatte Forum for Offentligt-Privat Samarbejde bl.a. har fokus på grønne indkøb, men forummet erstatter ikke behovet for en national strategi på området.

Derfor ser vi frem til regeringens lovede strategi for grønne offentlige indkøb i dette efterår. Vi håber, at det bliver en strategi, som lægger både ambitiøse og handlingsanvisende rammer for fremtidens grønne indkøb.

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2.

Klare mål og krav
I den sammenhæng er det centralt, at den kommende strategi indeholder klare mål og krav, som sætter retning for de mange – og mange forskellige – aktører bag de offentlige indkøb.

Som det er i dag, er der nemlig ingen direkte krav til, at den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at reducere udledningen af CO2, ligesom brugen af grønne krav i høj grad er baseret på frivillighed.

Ud over at målene skal være klare, skal de også være ambitiøse. Her er det langt fra visionært nok, hvis Danmark blot følger EU’s mål om, at 50 procent af de offentlige indkøb, skal være grønne indkøb.

Set i lyset af de meget ambitiøse klimamål, som Danmark i øvrigt har, kunne et mål for grønne indkøb meget vel være 80 procent af alle offentlige indkøb i 2025.

For at sikre såvel effekt som samspil med reduktionerne af CO2 bør strategien samtidig indeholde mål for, hvor meget indkøbene skal bidrage til CO2-reduktioner.

I den forbindelse vil det være oplagt at udarbejde handleplaner for de mest klimabelastende offentlige indkøb, ligesom det bør være et fast element, at der stilles klimakrav i udbud af tjenesteydelser og indkøb af varer.

Grønne incitamenter
Men mål og krav gør det ikke alene.

Sammen med strategien bør der også følge midler med til at sikre det nødvendige kompetenceløft og værktøjer, så de offentlige indkøbere er fagligt klædt på til at købe ind i en fremtid, hvor prisen som det måske hidtil primære fokus i højere grad erstattes af krav om produktets eller ydelsernes bæredygtighed.

Det er videre centralt at klimarigtige indkøb ikke begrænses af snævre etårige budgetrammer. For eksempel har elbiler i det offentlige en højere investeringsudgift end fossilbiler, men en tilsvarende lavere driftsomkostning – alt i alt i mange tilfælde en bedre totaløkonomi.

Lignende investeringer i for eksempel energibesparelser i bygninger giver økonomisk og klimamæssigt mening, men der er lang vej igen, fordi de økonomiske rammebetingelser for kommuner og regioner ikke skaber det rette incitament.

Som det ses, er der tale om at udmønte nogle helt grundlæggende overvejelser i den kommende strategi. Det er der nemlig behov for, ikke mindst fordi strategien i givet fald bliver Danmarks første egentlige nationale strategi for grønne offentlige indkøb.

Til gengæld vil resultatet af et solidt fundament forhåbentlig være, at Danmark bliver et udstillingsvindue for, hvordan offentlige indkøb understøtter nationale klimamål.

Hertil kommer, at krav om flere bæredygtige produkter på de offentlige indkøbssedler kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, som jo også efterspørger klimarigtige produkter.

Læs debatindlægget her...

Kilde: Rådet for Grøn Omstilling

sonderjysk biogasFørst overtog DBC Invest aktiemajoriteten i Grauballegaard Biogas, dernæst købte selskabet en betydelig ejerandel i Sindal Biogas, og nu senest har de tre partnere købt en mindre aktieandel i investeringsfonden Sønderjysk Biogas Invest, som ejer 50 procent af Sønderjysk Biogas.

- Vi har været i dialog med Sønderjysk Biogas Invest i et stykke tid og er glade for at blive en del af ejerkredsen. Vi ser gode udviklingsmuligheder i anlægget og ser gerne et endnu tættere partnerskab med anlægget fremadrettet, siger Rune Ledgaard Sørensen, direktør i DBC Invest.

Sønderjysk Biogas er i øjeblikket i gang med en større udvidelse af anlægget. Det forventes på årsbasis at kunne behandle ca. 1.000.000 ton biomasse og producere ca. 42 mio. kubikmeter opgraderet biogas, ligesom det vurderes, at anlægget på sigt vil kunne reducere den danske klimabelastning med ca. 150.000 tons CO2.

Biogas er en nødvendig løsning på flere af de områder, hvor klimaudfordringerne er størst. Det gælder både i fødevareproduktionen, landbruget og den tunge transport, sagde formand Henrik Høegh ved Biogas Danmarks generalforsamling.

Politikernes klimaaftale om energi- og forsyningsområdet i juni var et godt skridt på vejen, men der skal meget mere til, hvis Danmark skal nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Biogas er en nødvendig del af løsningen på flere af de områder, hvor udfordringerne er størst. Det gælder både inden for fødevarer, landbrug og tung transport, som politikerne skal forhandle om i de kommende måneder.

Sådan lød budskabet fra Biogas Danmarks formand Henrik Høegh ved brancheorganisationens generalforsamling i Vingsted den 24. august.

”En række af de mest centrale klimapartnerskaber pegede samstemmende på, at der er behov for at øge biogasproduktionen med cirka 20 petajoule energi til cirka 50 petajoule i 2050. Klimaaftalen omfattede udbudspuljer for biogas, der formentlig vil øge biogasproduktionen med cirka otte petajoule. Dermed er der stadig et udækket behov på 12 petajoule biogas i 2030. Derfor er det vigtigt, at politikerne skaber mulighed for at øge biogasproduktionen yderligere. Ellers bliver det svært for Danmark at nå 70 procentsmålet,” forklarede Henrik Høegh.

Biogassen skal bruges til energitung industri, tung transport og til at afbalancere elforsyningen i forhold til sol og vind, der leverer en svingende energiproduktion.

I forlængelse heraf glædede Henrik Høegh sig over en rapport, som Syddansk Universitet har udarbejdet for Energistyrelsen.

”Rapporten viser, at husdyrgødning og restprodukter fra husholdninger, industri og landbrug rummer et biogaspotentiale på helt op til 94 petajoule. Dermed er potentialet så stort, at biogassen kan levere et stort bidrag til at nå 70 procents reduktion i 2030 – og til at gøre Danmark helt fossilfrit inden 2050,” konstaterede Henrik Høegh.

I sin beretning kom han i øvrigt ind på, at organisationen har været igennem et begivenhedsrigt år med en kraftig medlemstilgang, navneskifte fra Biogasbranchen til Biogas Danmark, mange opgaver i forbindelse med klimapartnerskaber og klimaforhandlinger samt et forår og en sommer i coronakrisens tegn.

”Jeg fornemmer, at både politikerne og store dele af det omgivende samfund er godt i gang med at få øjnene op for, at biogas er en stærk og nødvendig løsning, der kan bidrage med både grøn omstilling og vækst. Dette er særdeles vigtigt i en situation, der er meget udfordrende for vores samfund. Så vi kan godt tillade os at se optimistisk på fremtiden i vores branche,” sagde Henrik Høegh.

 

henrik hoegh 0820Biogas Danmark har de seneste tre år haft en massiv medlemsfremgang, fortalte Henrik Høegh ved generalforsamlingen i Vingsted Centret. Foto: Biogas Danmark.

 

Om Biogas Danmark
Biogas Danmark er brancheorganisationen for alle med interesse i biogas. Vi arbejder for hele biogassens værdikæde, der omfatter alt fra nyttiggørelse af husdyrgødning og organiske restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri til produktion og anvendelse af biogas og grøn gødning. Mere info på biogas.dk

henrik hoeghNy klimaaftale leverer en tredjedel af den biogas, der efterspørges af klimapartnerskaberne.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i nat, at der over de næste 10 år skal gennemføres en række udbud med henblik på at øge biogasproduktionen.

”Vi hilser det velkommen, at et meget bredt flertal i Folketinget vil øge biogasproduktionen frem mod 2030, og at man også vil undersøge mulighederne for at fremrykke udbuddene til 2022. Men der et stykke vej til at nå den biogasproduktion på ekstra 20 petajoule, som en række klimapartnerskaber har efterspurgt,” siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Aftalen vil give cirka 2,4 petajoule mere biogas eller tre nye biogasanlæg frem til 2025 og yderligere 5,8 petajoule eller otte anlæg frem til 2030. Det skal sammenholdes med, at klimapartnerskaberne har efterspurgt cirka 20 petajoule eller 30 nye anlæg frem til 2030 for at leve op til 70 procents målet. Aftalen leverer således alene en tredjedel heraf.

Alene den energiintensive industri, der primært anvender kul og har svært ved at omstille til andet end biogas, har efterspurgt 14 petajoule biogas eller 20 nye anlæg. På dette område er det aftalt, at der iværksættes en analyse af potentiale og barrierer for en omstilling væk fra fossile brændsler.

”I Biogas Danmark forventer vi, at denne analyse vil nå til samme konklusion som klimapartnerskabet og virksomhederne selv om, at biogas er den eneste realistiske mulighed. Vi forventer også, at efterårets klimahandlingsplan for landbruget og transporten vil pege på et forøget behov for biogas, tilføjer Henrik Høegh.

Biogas Danmark oplyser at klimahandlingsplanen indtil videre vil give et ekstra aktivitetsniveau, der svarer til cirka en tredjedel af det nuværende.

Det fremgår af klimahandlingsplanen, at det største bidrag til CO2-reduktion kommer fra CCS (lagring af CO2), der bidrager med 0,9 millioner tons, mens biogas leverer næstmest med 0,7 millioner tons og også ligger i den billige ende, idet både biogas og CCS koster under 1000 kr. pr. tons CO2-reduktion.

christiansborgDer er bred enighed i Folketinget til den nye Klimaaftale, kun Nye Borgerlige står udenfor.

Aftalen giver CO2-reduktioner på 3,4 millioner ton og baner vej for en CO2-afgift.
Natten til idag mandag blev man enige om en klimaaftale.

Fakta om indhold:
Etablering af to energiøer på i alt fem gigawatt. En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen.
Fremrykning af etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø.
Aftalen baner med en principbeslutning desuden vej for en skattereform med CO2-afgifter, som dog først forhandles på plads til efteråret.

- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen, udtaler klimaminister Dan Jørgensen (S).

Hovedelementer:
Fangst af CO2 og Power-to-X
Partierne er enige om at afsætte, hvad der svarer til 800 millioner kroner årligt indfaset fra 2024 til en pulje, der skal målrettes fangst og lagring af CO2. Samtidig etableres en statslig pulje, der skal støtte etableringen af power-to-X-anlæg i storskala på i alt 100 megawatt.

Grøn omstilling af industrien
Partierne er enige om, at der i form af en tilskudspulje afsættes 2,5 milliarder kroner i 2020 til 2030 til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Samtidig afsættes der 2,9 milliarder kroner frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.

Effektiv brug af energien og renoveringer
Der stilles krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030 og afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsatsen. Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger, på suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt tilskuddet til grønne investeringer på 1 milliard kroner i 2021.

Energiøer og mere vedvarende energi
De to energiøer som skal opføres inden 2030 vil være på i alt fem gigawatt.
En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen.
Derudover fremrykkes etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø, som var en del af energiaftale 18.
Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer, såkaldt power-to-X.

Grøn varme
Med aftalen er partierne enige om at lempe af afgifterne på grøn strøm til opvarmning samt øge afgifterne på sort varme.
Afgiften bortfalder helt for både elbaseret overskudsvarme, for eksempel overskudsvarme fra datacentre og supermarkeder.
Der er aftalt at give støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt fjerne forbrugerbindingerne til naturgas.
Derudover gøres det nemmere at etablere ny grøn og billig varmeproduktion ved at ophæve krav om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme.
Samtidig indføres der lovkrav om bæredygtighed ved brug af træbiomasse. Konkret afsættes der 2,3 milliarder kroner til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.

Grøn transport
Partierne er enige om at fremrykke og udmønte de resterende midler fra puljen til grøn transport til 2020 og 2021, ligesom der tilføres yderligere 50 millioner kroner til den grønne omstilling af transporten.
Midlerne målrettes blandt andet ladestandere, men også tung transport og færger.
Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transporten.

Se hele aftalen her:
https://kefm.dk/media/13163/aftaletekst-klimaaftale-energi-og-industri.pdf