Priserne på kul, olie og naturgas er eksploderet
Det betyder, at prisforskellen mellem fossil naturgas og CO2-neutral biogas nu er udlignet, og at staten opnår en milliardbesparelse på støtten til biogas i de kommende år. Samtidig er biogas blevet et attraktivt alternativ for industrien og transportsektoren.

Priserne på naturgas er cirka firedoblet siden sidste år, og i den forløbne uge lå priserne helt oppe over 10 kroner pr. kubikmeter gas, hvilket er på den gode side af produktionsomkostningerne for biogas på 6-7 kroner pr. kubikmeter.

– De stigende priser på naturgas er godt nyt for statskassen. For den nuværende støtteordning til produktionen af biogas er koblet til markedsprisen for naturgas, så støtten til biogas stiger, hvis naturgasprisen er lav, mens støtten falder, når naturgasprisen stiger, forklarer Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark.

Nye beregninger fra Biogas Danmark viser, at de høje naturgaspriser helt konkret betyder, at staten til næste år sparer en milliard kroner på støtten til biogasproduktionen i Danmark. Da gaspriserne forventes at forblive høje i 2022, viser udregningerne også, at staten i 2023 kan forvente at spare yderligere ca. en milliard kroner på støtte til biogasproduktion.

– Koblingen mellem støtten og markedspriserne gør, at staten opnår mest mulig klimaeffekt for støttekronerne, og det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på denne mekanisme i tilrettelæggelsen af de biogasudbud, der skal sikre en fortsat udbygning af biogasproduktionen i de kommende år, siger Frank Rosager.

Oplagt mulighed for at gøre en grøn forskel
De høje energipriser gør sig gældende over hele verden og gør det markant dyrere for forbrugere og virksomheder at købe naturgas. Men samtidig åbner de stigende priser på fossil energi gode muligheder for, at mange danske virksomheder kan gøre en grøn forskel.

– Det er oplagt for danske industrivirksomheder at skifte den sorte energikilde ud med en grøn. For med de stigende priser på fossil energi som naturgas, kul og olie, udlignes prisforskellen til den klimaneutrale biogas, og så bliver det også økonomisk attraktivt for virksomheder i navnlig industrien og i transportsektoren at skifte til det grønne alternativ, siger Frank Rosager.

Allerede i år forventes den danske biogasproduktion at levere en samlet CO2-reduktion på over en million tons CO2.

 

udvikling i biogastilskud

Figuren viser udviklingen i støtten til biogas, hvor stigende naturgaspriser medfører et markant fald i støtten de næste to år. Støtteniveau for 2022 ligger fast, mens 2023 er baseret på aktuelle prognoser for gaspriserne i 2022.

Nye tal fra Energinet viser nemlig, at for hele juli måned udgjorde biogas 49 procent af det samlede forbrug i Danmark med et maks. på 69,3 procent den 25. juli.

Det er normalt, at andelen af biogas er højere om sommeren, hvor gasforbruget er lavt. Men det er stadig en rekord – selv for juli måned.

Og hvorfor er vi så glade for, at andelen af biogas fylder mere og mere i gasrørene?

Det er vi, fordi biogas er en vedvarende energikilde, der kan erstatte fossil naturgas.
Biogas er en utrolig vigtig komponent i arbejdet med at sikre, at Danmarks energiforsyning bliver 100 procent grøn.

Det er målsætningen, at biogas udgør 63 procent af det danske gasforbrug i 2030 og 100 procent i 2040.

Læs mere om biogas betydning for gasforsyningen i Danmark på Energinets hjemmeside.

For første gang nogensinde er andelen af biogas i det danske gasnet i juni 2021 nået op på 50 procent. Det viser en beregner udviklet af DGC.

Til sammenligning var andelen af biogas i gasnettet en enkelt dag i juli 2019 oppe på 35 procent, mens den lå på 18,6 procent i juli 2018 og i juli 2017 var tallet 12 procent.
Ved udgangen af 2020 kunne vi i Danmark bryste os af, at 21,2 procent af gassen i gasnettet biogas.
Vi har allerede verdens grønneste gasnet, og vi er stærkt på vej mod at sikre, at det danske gasforbrug bliver dækket fuldt ud af grøn gas - måske allerede i 2030, som Biogas Danmark skriver i det helt nye Biogasoutlook 2021.

Grønnere og grønnere
Gassen i det danske gasnet bliver grønnere og grønnere for hver dag, der går. Andelen af biogas stiger nemlig støt, og som en naturlig følge heraf, har Folketinget omdøbt ”Lov om naturgasforsyning” til ”Lov om gasforsyning m.m.” Den nye lov træder i kraft den 30. juni 2021.
Den nye lov vil samtidig åbne mulighed for iblanding af brint i gasnettet, og det kan give nye muligheder for den grønne omstilling. For gasinfrastrukturen i Danmark bringer i dag naturgas og biogas rundt i det meste af landet via transmissions- og distributionsnettet. Men kan det bruges til andet og mere end det?
Med støtte fra EUDP har Energinet, Evida, Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel Cells gennemført projektet ”Brintinjektion i gasnettet” for at undersøge, om brint kan håndteres i gassystemet.
Læs mere i august udgaven af bioenergiMAGASINET, tegn abonnement her…

Nettet skal udvikles
Den nye lov vil også give optimerede rammer for fortsat udvikling af distributionsnettet.
Det giver rigtig god mening i takt med, at gassen bliver mere og mere grøn. For Danmark har førertrøjen i biogas i gasnettet. Ifølge European Biogas Associations opgørelse ligger Danmark på førstepladsen, når produktionen af opgraderet biogas opgøres ift. befolkningstallet. Med 476 kWh/pr. indbygger opgraderet biogas i 2020 passerer vi både Sverige og Tyskland, som ligger på henholdsvis en 2. og 3. plads.
Biogas produceres i Danmark generelt der, hvor husdyrproduktionen er, mens gas forbruges der, hvor danskerne bor og arbejder. I takt med at biogasmængderne i gasnettet stiger støt, er det helt naturligt, at der skal ske en omfordeling af gassen i nettet – det være sig mellem lokale distributionsnet eller en overflytning til fordelings- eller transmissionsnettet. Ganske som det foregår i elnettet.
En af de rigtig store fordele ved gasnettet er som bekendt, at periodevise overskud af gas kan lagres for eksempel fra sommer til vinter og dermed udjævne sæsonvariationerne.

blaabjerg biogas
En beregner udviklet af DGC dokumenterer tydeligt den positive udvikling for mængden af biogas i det danske net. I juni 2021 er den nået op på 50 procent.

dan joergensen foto ulrik jantzen sh 5I forbindelse med EU’s klimalov findes her udtalelser fra klimaminister Dan Jørgensen.

- EU’s første klimalov er et historisk grønt tigerspring for Europa. Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EU’s globale lederskab på klimaområdet. I de kommende dage mødes verdens største udledere med fokus på at løfte det globale ambitionsniveau, og EU’s høje ambitionsniveau vil være med til at lægge massivt pres på store udledere som Kina, Indien og Brasilien, siger ministeren.

- Danmark har i den grad medvirket til at sikre den ambitiøse aftale. Vi har vedvarende lagt pres på for mere ambitiøse og juridisk bindende mål på europæisk plan. Vi er ambitiøse i Danmark, men det er i EU, vi virkelig kan flytte noget. Med opjusteringen af EU’s 2030 klimamål på mindst 55 pct. må man sige, at det lykkedes, selv om vi gerne havde set et højere mål, konkludere han.

- Der er mange danske grønne fingeraftryk på aftalen, som vi kan være stolte af. Blandt andet er der fastlagt en god proces for 2040-målet og den danske model med klimapartnerskaber bliver nu kopieret på EU-niveau. Det er også vigtigt, at der oprettes et rådgivende videnskabeligt organ, der – som vi i Danmark kender det fra Klimarådet – blandt andet skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem EU’s mål og klimahandling, siger Dan Jørgensen.

Regeringen og partierne bag klimaaftalen har indgået aftale om udmøntningen af 2,3 mia. kr. til udfasning af olie- og gasfyr og udrulning af fjernvarme og varmepumper. Den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet har indgået en aftale om fire forskellige støttepuljer til fremtidens grønne varmeløsninger, der skal hjælpe med at udbrede klimavenlige varme.

”Nu bliver det lettere og billigere for danskerne at skifte fra sort til grøn varme. Olie- og gasfyr skal skiftes ud med varmepumper, der kører på grøn strøm og flere skal på fjernvarmenettet. Jeg vil gerne takke partierne for gode og konstruktive forhandlinger. Vi har lavet en god aftale, der gør en reel forskel for klimaet", siger klimaminister Dan Jørgensen.

Med den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr og forventet udvikling forventes det, at der vil være udskiftet ca. 60-70.000 oliefyr og ca. 120.000-170.000 gasfyr i 2030. Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr aftalt med klimaaftalen forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030.

Det har været centralt for parterne at finde en god balance mellem støtten til fjernvarme og de individuelle varmeløsninger som f.eks. varmepumper. Det skal bidrage til at sikre, at der udrulles fjernvarme i de områder, hvor fjernvarme er den hensigtsmæssige løsning, og der skiftes til varmepumper i områder, hvor varmepumper er det oplagte alternativ til olie- eller gasfyret.

Citater fra partierne

Anne Paulin fra Socialdemokratiet:

”Udskiftning af de fossile varmekilder til grøn energi, er en af de vigtige elementer i den grønne omstilling, der allerede gør en stor forskel for klimaet på kort sigt. Derfor er det afgørende, at vi nu har skabt rigtig gode rammer for at få udskiftet olie- og gasfyr med varmepumper, samt at få grøn fjernvarme udrullet til flere danskere”.

Carsten Kissmeyer fra Venstre:

”Hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål, skal fremtidens opvarmning være grøn. Udfasningen af olie- og gasfyr er her et vigtigt led i den grønne omstilling. Derfor er vi i Venstre glade for, at vi med aftalen hurtigt og konkret kan sætte gang i denne del af omstillingen. For Venstre er det vigtigt, at aftalen både gør det tilgængeligt og attraktivt for danskerne at skifte til bæredygtig opvarmning, både på landet og i byerne. Det er til gavn for både klimaet og borgerne.”

Ruben Kidde fra Radikale Venstre:

"70 pct. målet i 2030 kræver, at vi stopper med at opvarme vores boliger med olie og naturgas, og i stedet bruger eldrevne varmepumper og fjernvarme. Med aftalen hjælper vi mange husstande på vej, men vi kommer ikke i mål. Det er afgørende for Radikale Venstre, at den grønne skattereform og næste års finanslov gør grøn varme mere attraktivt, så der ikke er nogen olie- og naturgasfyr tilbage i 2030".

Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti:

“Jeg synes, vi har landet en god aftale som for alvor sætter fart på den grønne varme. For SF har det været vigtig også at give fjernvarmen et skub, så vi kan få skabt et solidt fundament for, at den grønne varme kan komme ud til folk, som bor i tættere bebyggede områder og i byerne”.

Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten:

"Det er utroligt vigtigt, at aftalen sikrer bedre vilkår for at skrotte gasfyr og samtidig støtte udvidelse af fjernvarmenettet. Enhedslisten har kæmpet for en større prioritering af fjernvarmen i aftalen. Jeg håber nu, at kommuner og fjernvarmeselskaber hurtigt vil gennemføre mere planlægning for fælles varmeforsyning. Enhedslisten er klar til at opprioritere fjernvarmen når tilskudspuljerne skal evalueres".

Mona Juul fra Konservative Folkeparti:

”Det er afgørende, at vi får en mere klimavenlig opvarmning af vores boliger. Med den her aftale er vi enige om en indsats, der vil reducere udledningerne med 700.000 ton i 2030. Det er et vigtigt bidrag, og viser, at der stadig er et stort potentiale i at udskifte olie- og gasfyr”.

Josephine Fock fra Alternativet:

"Jeg er super glad for, at Alternativet med denne aftale er med til at udfase de forurenende oliefyr og gasfyr, så vi kan fokusere på at elektrificere Danmarks boligopvarmning. Samtidig får vi efterisoleret flere boliger, så de kommer til at bruge mindre energi, og vi får flere koblet på vores kollektive fjernvarme, hvor det giver mening. Jeg tror, vi har fundet en god balance og vil løbende holde øje med udviklingen."

Baggrund

Bygningspuljen
Bygningspuljen stammer oprindeligt fra Energiaftalen 2018 og er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger.
Bygningspuljen åbnede d. 15. oktober 2020. Nu er der truffet beslutning om, hvordan puljen skal udmøntes fra 2021 og frem.
Puljen giver bl.a. tilskud ved skift til varmepumper, isolering af klimaskærmen og til optimering af boligers drift.
Med klimaaftalen udvides puljen, og puljens rammer justeres. Bl.a. målrettes 60 pct. af puljen projekter, som indebærer konvertering fra olie-, gas- og biokedler samt elvarme til varmepumper eller konverteringer til varmepumper sammen med energieffektiviseringstiltag.
Tilsagn om tilskud til konvertering er betinget af, at den pågældende bygning ligger uden for et eksisterende fjernvarmeområde eller uden for områder besluttet udlagt til fjernvarme.
Man kan bl.a. søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
Der er afsat i alt 1.260 mio. kr. til puljen, ud over de midler som blev afsat med Energiaftalen 2018. Med energiaftalen 2018 er afsat 800 mio. kr. til puljen.

Skrotningsordningen
Skrotningsordningen stammer oprindeligt fra Energiaftalen 2018 og giver støtte til varmepumper på abonnement.
Skrotningsordningen åbnede d. 1. oktober 2020. Nu er der truffet beslutning om, hvordan puljen skal udmøntes fra 2021 og frem.
Tilskuddet tildeles virksomheder, som udbyder abonnementsordninger og anvendes til at sænke forbrugerens initialinvestering i en varmepumpe.
Ordningen kan hjælpe til, at bl.a. borgere med begrænsede finansieringsmuligheder også kan udskifte deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe.
Ordningen indebærer, at udbyderen står for alt det praktiske, herunder installation, drift og vedligehold.
Med klimaaftalen udvides puljen til også at omfatte alle olie- og gasfyr uden for eksisterende fjernvarmeområder og områder, der er besluttet udlagt til fjernvarme.
Der er afsat i alt 165 mio. kr. til puljen, ud over de midler som blev afsat med Energiaftalen 2018. Med energiaftalen 2018 er afsat 80 mio. kr. til puljen.

Fjernvarmepuljen
Fjernvarmepuljen giver støtte til udrulning af fjernvarmenet i nye områder.
Fjernvarmeselskabers konverteringsprojekter støttes med et fast beløb på op til 20.000 kr. per konverteret olie- eller gasfyr, for det antal, som udgør minimumstilslutningen.
Minimumstilslutningen er defineret som det antal husstande, der skal tilkobles for at give balance i selskabsøkonomien for konverteringsprojektet.
Støtten udbetales til fjernvarmeselskaberne. Det forventes, at støtten anvendes til at sænke forbrugerpriserne for de forbrugere, der tilslutter sig fjernvarmen, fordi det kan give en højere tilslutningsandel i konverteringsprojektet, hvilket giver fjernvarmeselskabet en bedre selskabsøkonomi.
Der er i alt afsat 405 mio. kr. til puljen.

Afkoblingsordningen
Ved afkobling af gasnettet opkræver det statslige gasdistributionsselskab EVIDA et afkoblingsgebyr på ca. 8.000 kr. til dækning af de faktiske omkostninger ved afkoblingen.
Afkoblingsordningen kan finansiere ca. 55.000 private husholdningers afkobling fra gasnettet.
Det skal nedbringe omkostningerne forbundet med at udskifte sit gasfyr.
Der er afsat i alt 470 mio. kr. til puljen