Hver dansker udleder ifølge Concito 19 ton CO2 om året.
- 5,0 ton svarende til godt 26 % er fælles forbrug til f.eks. drift af hospitaler, skoler, universiteter, udbygning af veje, jernbaner m.v
- 4,5 ton går til danskernes forbrugsgenstande, f.eks. tøj, tv og smartphones.
- 1,0 ton eller godt 5 % går til flyrejser
- 2,5 ton går til energi og transport, herunder opvarmning og ture i bus, tog og bil.
- Godt 5 % eller 1,0 ton går til service og kulturtilbud, herunder aviser, streaming og besøg på museer.
- 3,0 ton går til mad og drikke inklusiv produktion, emballage og transport af disse fødevarer. At spare på oksekød batter altså meget lidt i det samlede billede.


danskernes co2udslip1

Illustrationen, der er fra Samvirke, viser Concitos beregninger.

Hvad kan regeringen så gøre, når vi i gennemsnit opfører os, som om der er 6 jordkloder?
- Fremme sol, vind og biomasse, selv om el fra disse kilder allerede dækker 50 % af elforbruget. Der er fortsat 50 % at hente - og vi kan godt gøre det med afprøvede kilder inkl. solceller, vindenergi og biogas.
- Gå foran med omlægning af varmekilder og isolering i alt offentligt byggeri. F.eks. mere solvarme, som i de mindre byer i Jylland. Når det fælles forbrug, samt forbruget til kulturtilbud, udgør over 30 % af en danskers carbon footprints, bliver det offentlige nødt til at gå foran og vise et godt eksempel.
- Arbejde for at EU lægger samme skat på flybenzin, som på diesel og benzin til biler.
- Fortsætte afgiftsnedsættelsen af el-biler og fortsat udbygning af jernbanernes elektrificering, hvor det gir' mening.
- Udnytte biomasse fra skove og landbrug.
Skal vi nå de 70 % reduktion af CO2 belastningen inden 2030 dur det ikke, at der går ret mange år med handlingslammelse.