Ifølge regeringen (skatteministeren og energiministeren samstemmende) ønsker man at sænke el-afgiften, men flere frygter at forbruget derved vil stige.

Danmark indtager førstepladsen i Europa, når det kommer til størrelsen af afgiften på el.
Det vil regeringen imidlertid gøre noget ved i det energiudspil, der er lige på trapperne.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ganske vist ikke sætte præcist tal på, hvor mange af de nuværende 91,4 øre per kilowatt-time, der skal væk.

- Men vores udspil vil være noget, der kan mærkes, og som vil være med til at rykke Danmark væk fra den kedelige førsteplads, vi sidder på nu, siger han. Når det blandt andet ligger regeringen på sinde at få elafgiften ned, handler det mest om, at den faktisk er med til at bremse den grønne omstilling. Mere end 50 procent af den danske elproduktion stammer fra vedvarende energi i dag, og andelen bliver kun større, i takt med at flere havvindmølleparker og solcelleanlæg tages i brug.

- Men jo dyrere, elektriciteten er, jo mindre fordelagtigt er det at skifte eksempelvis oliefyret ud med en varmepumpe. Beregninger fra skattevæsnet viser desuden, at en del af nedsættelsen af elafgiften betaler sig selv, fordi de sparede afgifter skaber øget økonomisk aktivitet. Det er en rigtig god forretning for samfundet, ifølge ministerne.

- For hver tokrone, vi bruger på at sætte elafgiften ned, så øges samfundsøkonomien med én krone, siger skatteministeren.

Lavere elafgift vil også betyde lavere indtægter i statskassen, og derfor skal der findes en måde at finansiere det på. Karsten Lauritzen afviser, at det kommer til at betyde højere energiafgifter på andre typer brændsel.

- Det vil stride mod det skattestop, som den nuværende regering har formuleret og heldigvis er der penge til både at investere i mere vedvarende energi og til at sænke elafgiften, siger Karsten Lauritzen.

Han vil dog endnu ikke løfte sløret for, hvor stor en del af det økonomiske råderum, som regeringen er klar til at bruge på at sænke afgiften på strøm. Elafgiften indbringer årligt statskassen 12,4 milliarder kroner. Beregninger fra Skatteministeriet viser, at det netto koster staten én milliard kroner at sænke elafgiften med 20 øre. Omvendt vil det sænke elregningen for en typisk dansk parcelhusfamilie med 800 kroner om året.

Kilde: Ens.dk
Tekst: Kris Vetter

ole hvelplund nature energySidste år blev der introduceret en ny fosforregulering, men nu viser nye beregninger, at det vil koste biogasbranchen mere end 150 mio. kr. om året ifølge Ole Hvelplund Nature Energy.

Den nye fosforregulering svarer ifølge Nature Energy til en reduktion på 10 procent af den støtte som branchen modtager.

Den nye regulering, der er en del af en ny husdyrregulering, betyder, at kravet til mængden af fosfor i blandt andet anvendelsen af organisk gødning i landbruget er blevet skærpet. Nu viser en beregning fra brancheorganisationen Biogasbranchen, at det fra 2019 vil koste biogasbranchen 150 mio. kr. om året.

- Vi er helt klar på at levere løsninger og nedbringe omkostningerne til at producere biogas. I en tid op til et kommende energiforlig, hvor det er naturligt, at størrelsen af støtten diskuteres flittigt, er det blot også vigtigt at huske på, at de nye fosforregler i praksis betyder, at støtten allerede er beskåret med 10 procent, lyder det fra Ole Hvelplund, der er direktør for NGF Nature Energy.

De 150 mio. kr. stammer fra de omkostninger, der er for biogasanlæggene ved at skulle separere og fordele den fosfor i den gødning, der er tilbage, efter biogassen er blevet udvundet.

Her vil det f.eks. være nødvendigt at skulle eksportere fosfor ud af områder med stor husdyrtæthed, hvilket ifølge NGF Nature Energy typisk vil gøre sig gældende i Syd-, Vest- og Nordjylland.

Det vil være nødvendigt for biogasselskaberne at skulle investere for at kunne udskille fosforen fra gødningen, så det er nemmere at transportere den rundt i landet. Og det er altså den udskilning og transport, der udgør omkostningen. En omkostning, som biogasanlæggene ikke bliver kompenseret for, understreger NGF Nature Energy.

- Der er en tendens til udelukkende at måle biogas på, hvad det koster pr. kilowatt. Det er en helt forkert og ensidet målestok. For ikke nok med, at biogassen omdanner det, vi ikke vil have, til det vi har brug for som samfund, så er biogassen også garanten for mindre metan og en hensigtsmæssig omfordeling af fosfor, når danske landmænd kører den grønne afgassede gødning ud på deres marker, siger Ole Hvelplund, der fortæller, at biogasanlæggene allerede i dag taber penge i forsøget på at navigere uden om fosforholdige biomasse, hvilket samtidig er årsagen til, at ikke alt relevant biomasse recirkuleres som ønskeligt.

Kilde: Finans.dk.

Anvendelsen af biogas i kombination med vindenergi betød et fald i anvendelsen af kul på hele 21 pct. i 2017.
Det har blæst godt sidste år, og derfor har landets vindmøller snurret lystigt til gavn for danskernes forbrug af grøn energi. Faktisk brugte vi hele 11 pct. mere vedvarende energi fra vindmøller, solceller, biogas og biomasse i 2017 sammenlignet med 2016. Stigningen skyldes ikke mindst en højere produktion af vindenergi og anvendelse af biogas. Det viser den foreløbige energistatistik fra Energistyrelsen.Danskernes forbrug af vedvarende energi steg markant sidste år med hele 11 pct. Samtidig faldt kulforbruget mærkbart på kraftværkerne, og det er positivt for landets CO2-udledning.
”Den grønne omstilling buldrer derudaf. Kullene nærmer sig med hastige skridt pensionsalderen, og vindmøllerne leverer i stigende grad grøn energi til de danske virksomheder og husstande. Den nye statistik over Danmarks energiforbrug er særdeles opløftende læsning”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Stort fald i kulforbruget
Tallene viser desuden, at kraftværkerne herhjemme brugte langt mindre kul til danskernes energiforbrug. Således faldt kulforbruget med 21 pct. sammenlignet med 2016. Et fald, der også kan ses i statistikken for Danmarks CO2-udledning, der faldt med 5,4 pct. i samme periode.

- Regeringen har besluttet at udfase kullene fra energiproduktionen i 2030. Derfor er jeg glad for at kunne konstatere, at både kulforbruget og udledningen af CO2 falder markant. Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye kulkraftværker i Danmark, siger Lars Chr. Lilleholt (V).

I forbindelse med COP23 sidste år meldte regeringen Danmark ind i alliance af lande, der arbejder for at udfase kul i energiproduktionen senest i 2030. Koalitionen, som hedder ”Powering Past Coal Alliance”, består foreløbigt af 34 lande og regioner (herunder UK, Canada, Danmark, Californien) samt over 20 virksomheder og organisationer, der tæller store internationale virksomheder som Virgin, Unilever, EDF og danske Ørsted.

Fakta:
Andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug steg fra 29,1 pct. i 2016 til 32,3 pct. i 2017. Det skyldes specielt højere produktion af vindenergi og anvendelse af biogas.
Det samlede energiforbrug steg en anelse med 0,2 pct. fra 2016 til 2017.
Kulforbruget faldt med 21 pct. i 2017 sammenlignet med 2016. Danmarks CO2-udledning faldt med 5,4 pct. i samme periode.

Kilde: Energistyrelsen
Tekst: Kris Vetter

ministerPå årsmødet for de danske Kraftvarmeanlæg lørdag den 17. marts kunne Danmarks Energi og Forsyningsminister give sit bud på fremtidige tiltag til biogassektoren:

Regeringen ønsker en bred energiaftale med Folketingets øvrige partier. Det sikrer holdbarhed også efter et eventuelt valg.
50 procent af energibehovet skal i 2030 være fra vedvarende energi, så vi skal fortsat arbejde for sagen, det kræver engagement og vilje.
Hvert år kommer sol og vind i udbud så aktører kan byde ind med de mest samfundsøkonomiske løsninger til forsyning.
Flere havvindmøller på vej., lovede han forsamlingen.

Biogas skal fastholdes i nuværende støtte for de eksisterende anlæg.
Vi ønsker ikke at række tæppet væk under eksisterende anlæg, hvorfor investeringerne skal køres til ende (afskrives).
Men biogas er en dyr energkilde, hvis ikke man huske alle eksternaliteterne. Måske skal vi overveje en pulje med x-antal Petajoule/år?
Og så skal vi sikre gode placeringer af fremtidige biogasanlæg i nærhed af produktionslandbruget.
Vi mener biogas skal leveres til naturgasnettet, det er den bedste og billigste løsning.
Vi arbejder uændret tilskud til biogas frem til 2032 på eksisterende biogasanlæg, sagde ministeren slutteligt.

Andres Steensberg fra det Radikale Venstre lovede at puste regeringen i nakken.
- Biogas er et columbusæg og vi ønsker at fremme udviklingen på dette område og så vil vi insistere på biogas som drivmiddel i transportsektoren.

Den 2. marts 2018 indviede finansminister Kristian Jensen Danmarks første økologiske biogasanlæg, der producerer økologisk biogas til gasnettet.

Nature Energy Månsson er navnet på anlægget i Brande.

Ved åbent hus arrangementet om lørdagen kunne man blandt andet få mulighed for at se nærmere på biogasanlægget, deltage i konkurrencer og producere sin egen biogas. Læs hele artiklen om indvielsen og anlægget i førstkommende nummer af bioenergiMAGASINET.

maansson kristian jensen

maansson 01