Regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier den 29. juni 2018 en ny energiaftale.

Med aftalen kan danskernes elforbrug blive dækket af vedvarende energi i 2030.
Samtidig viser aftalens finansiering af vedvarende energikilder vejen til at nå en andel vedvarende energi på ca. 55 pct. i 2030.
Med aftalen afsættes der i alt 19 mia. kr til investeringer i grønne energikilder.
• 3 havvindmølleparker på tilsammen 2.400 MW - hvilket kan dække mere end alle danske husstandes strømforbrug
• Solceller og landvind skal konkurrere i teknologineutrale udbud for i alt 4,2 mia. kr.
• Ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
• Et kursskifte i varmesektoren skal fremme nye grønne løsninger og teknologier.
• Reserve til vedvarende energi på 400-500 mio. kr. årligt fra 2025.

Ud med kul, ind med sol, vind og biogas
I 2030 skal kul være helt udfaset af vores elproduktion, og der skal derfor skrues op for de grønne energikilder i stedet.
Mere grøn biogas fra en ny pulje på 240 mio. kr. årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
Der afsættes en pulje på over 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas.
Der reserveres en andel til økologisk biogas.
Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport.
Herudover oprettes der en reserve på 400-500 mio. kr. årligt fra 2025, der kan bruges til yderligere investeringer i grønne energikilder, hvis det er nødvendigt med fortsat støtte til vedvarende energi.
Teknologiudviklingen går stærkt, og forventningen er, at man med de samlede prioriteringer kan nå 55 pct. vedvarende energi i 2030.

Se hele aftalen her...

Og læs uddybning af konsekvenser for hele bioenergiområdet herunder biogas i førstkommende nummer af bioenergiMAGASINET (udkommer september måned).

slide01

Biogassen tilgodeses med midler til fortsat ekspansion af området, hvor især økologisk biogas tilgodeses.

Ingen tvivl om at problematikken omkring fosfor og den nye målrettede regulering (ny Husdyrbekendtgørelse) vil få indflydelse på landbrugets anvendelse og forbrug samt give biogasanlæggene mulighed for at optimere anvendelsen og udligne forholdet.

Jordens lagre af denne ressource vil være tømt inden for 30 til 100 år.
Der vil være tale om en strategisk og geopolitisk trussel mod EU, ifølge flere forskere.
Fosfor er meget reaktionsvillig og findes ikke frit i naturen og en vigtig brik i opbygningen af DNA og RNA og er desuden et essentielt stof for alle levende celler.
Fosfor er det reaktionsvillige grundstof, der indgår i kroppens celler og knogler, og som er helt afgørende for planters vækst og evne til at styre klorofyldannelsen (bladgrønt/korofyl spiller en afgørende rolle i planternes omdannelse af sollys til kemisk energi gennem fotosyntesen med andre ord afgørende for plantevækst red).
Fosforoverskud tabes ikke i samme grad som kvælstofo­verskud.
Hovedparten af fosforoverskuddet bindes i jorden.
Ved ophobning af fosfor i jorden er der imidlertid en øget risiko for tab til omgivelserne.
Ud fra en miljømæssig betragtning er der derfor et ønske om at have balance mellem til- og fraførsel af fosfor.
Tilførslen af fosfor er faldet de seneste mange år, og i samme periode er høstens indhold af fosfor også faldet. Dette skyldes især, at der er brugt mindre kunstgødning, hvorfor der samlet set er sket en reduktion i jordens indhold af fosfor.
Marianne Tjørning analytiker i Foreningen Biogasbranchen gennemgik den nye fosforregulering i et indlæg på dette års temadag i Foreningen Biogasbranchen.

- Ingen tvivl om, at fosfor forurener vandløb, men samtidig er der tale om en knap ressource vi hverken som mennesker og planter kan leve foruden, sagde Marianne Tjørning i sit indlæg.

Nye fosforregler betyder maks. for tilførsel til landbrugsjorden, hvor især kvægbrug bliver ramt hårdt.
Fosforarealet er det udspredningsareal, der som minimum skal være tilgængeligt for at afsætte den afgassede biomasses fosforindhold. Ikke at forveksle med mængden af udbragt gylle pr. hektar.
Tidligere var fosfor reguleret indirekte gennem begrænsningen på mængden tilført kvælstof (N) på et givet areal. Den nye landbrugspakke medfører en begrænsning på tilførslen af fosfor.
Derfor vil det for nogle bedrifter være mængden af N der sætter begrænsningen, mens det for andre vil være mængden af P. Den laveste værdi vil være begrænsningen. Et højt N/P forhold betyder kvælstofbegrænsning og et lavt forhold kan betyde supplering af N og en merudgift eks. for kvægbruget.

- Som en god tommelfingerregel er kvægbrug begrænset med fosfor under forholdstal 5,67 (kvælstofbegrænsning) og undtagelsesbrug ved mindre end 6,57 (kvælstofbegrænsning) forklarede Marianne tilhørerne.
For biogasanlæggene betyder det, at fosforloftet beregnes som et vægtet gennemsnit af normtallene for de enkelte biomassetyper i anlægget. Der skal udtages analyser 12 gange om året.
Men biogasanlæggenes muligheder for at optimer og udligne fosforbalancen afhænger naturligvis af afsætningsmulighederne for de afgassede biomasse samt det beregnede fosforareal på den bedrift, der modtager den afgassede husdyrgødning.
Derfor kan det for kvægbrugerne være en fordel, at biogasanlægget undlader at modtage meget fosforholdige biomasser, ligesom det kan være en fordel at en del af den afgassede biomasse separeres, så dan afgassede biomasses N/P indhold kan designes i forhold til de enkelte modtagere.

Muligheder for optimering
Torben Ravn Bigadan gennemgik på temadagen de nye ændringer i harmonireglerne og han kom også ind på den vigtige rolle som biogasanlæggene kan spille.
- Afgasset gylle skal være eftertragtet og biogasanlæg skal medvirke til nyttiggørelse og omfordeling af næringsstoffer, ligesom biogasanlæggene skal være med til at løse udfordringer i forbindelse med ny regulering af harmoniforhold på husdyrbrug, sagde Torben i sit indlæg.

Han fastslog også, at det er vigtigt at leveringsaftaler udformes/tilpasses således at alle optimerer med samme mål for øje.
- Bundfældning af P i tanke giver biogasanlæggene mulighed for at opsamle fosfor og afsætte den med afgasset gylle til øvrige modtagere, sagde han.

Muligheder for ”produkter”:
- Fosfor afsættes som selvstændigt produkt til landbrug og vækstmedie produktion.
- Fosfor forarbejdes og afsættes som gødnings og jordforbedringsprodukt.
- Fosfor (fiber) afbrændes og fosfor i asken anvendes til produktion af gødning.

Fosforudfordringen for et biogasanlæg
Hans Christian Buchholt fra LinkoGas kom i sit indlæg ind på, at man tidligere doserede afgasset biomasse til markbrug alene efter kvælstofindhold, men med den nye Husdyrbekendtgørelse sættes et driftsform-afhængigt loft på både kvælstof- og fosfortildeling til landbrugsjord, der ved almindelige landbrug nærmer sig 170 kg N og 30 kg P pr. ha.
Ligesom der gælder særlige midlertidige regler for visse landbrug og for opland til søer og vandløb.

Betydning for landbrug og biogasanlæg
Landmænd får generelt væsentlig mere fokus på fosfortilførsel, fosforudnyttelse og fosfortal i dyrkningsjord.
Svinebrug, mink- og fjerkræavlere og en del kvægbrugere får et reduceret fosforloft i forhold til deres egenproduktion af biomasse og nogle kvægbrugere får et øget fosforloft i forhold til deres egenproduktion.
Og endelig får planteavlere et øget fosforloft i forhold til brug af kunstgødning, som dog opvejes af en ringere fosforudnyttelsesgrad i afgasset biomasse.
Ingen tvivl om at de nye regler medfører øgede omkostninger for biogasanlæggene.
Biogasselskaber mærker restriktionerne omkring brug af afgasset biomasse, som medfører begrænsninger på anvendelse af afgasset biomasse og mindre interesse for at anvende fosforholdige biomasser.
Der er desuden et øget behov for fosforanalyser og deklarationer og større analyse-, regne- og logistikarbejde hos biogasproducenter for at håndtere fosformængder og fosforloft.

- På LinkoGas har vi formuleret en strategi for fosfor, så vi kan opfylde vores del af Husdyrbekendtgørelsen, sagde Hans Chr. Buchholt.

Tankerne der lagde grunden til strategien var blandt andet overvejelser om man ligefrem skulle eliminere anvendelsen af fosforholdige biomasser.
Forventninger til beregning af forventet fremtidigt fosforindhold i afgasset biomasse, ligesom der skal skabes plads til ekstra fosfor-kunstgødning til majskultur, som i den del af landet er en meget væsentlig grovfoderafgrøde.
LinkoGas kan producere afgasset biomasse med forskelligt N/P forhold på to proceslinjer ved udvælgelse af biomassetilførsel.
Men levering til malkekvægsbedrifter forudsætter, at nogle biomasser udfases for at opfylde krav fra Arlagården.
Man har også en forventning om at det vil kræve etablering af interne fosforanalyser.

Endelig fosforstrategi for LinkoGas:
- Man vil producere de sammensætninger af afgasset biomasse, som kunderne efterspørger.
- Jævnlig oprydning i alle forbrugstanke. Alt skal bruges…
- Styre fosforindholdet i afgasset biomasse ved selektering af råvarer og udfasning af visse rå biomasser med lav fosforudnyttelsesgrad og højt fosforindhold.
- Leverandører af fosforholdige biomasser må betale for ekstra omkostninger ved håndtering af fosfor.

- Husdyrbekendtgørelsens ulemper for biogasanlæg i Sydjylland kan ikke løses ved lokal omfordeling af afgasset biomasse, men ved selektering af indgående biomasser og ved at påføre leverandører af fosforholdige biomasser omkostningerne ved håndtering og afsætning af disse, konstaterede Hans Chr. Buchholt.

fosforregulering

Omkostningerne per produceret kWh for et biogasanlæg, der håndterer 360.000 tons biomasse om året, hvor der separeres hhv. 10, 20 eller 30 pct. af den afgassede biomasse.
Hver kurve repræsenterer kørselsafstande fra 10 til 150 km for fiberfraktionen. Omkostningerne inkluderer separation, transport og modtagegebyr for fiberfraktionen.

 

Input: Foreningen Biogasbranchen

gravearbejde energivegger

Regeringen vil sikre grundlaget for de eksisterende anlæg og vil derudover fortsætte udbygningen og afsætter en pulje på 4 mia. kr. over 20 år til ny biogas.

Se regeringens udspil til energiforlig her...

Regeringen vil grundlæggende ændre på, hvordan Danmark støtter ny grøn energi.

På en større Energikonference afholdt igår mandag af Dansk Fjernvarme, Maskinmestrenes forening og Aalborg Universitet fortalte Eva Kjer Hansen om hvorledes regeringen ønsker at ændre måden, hvorpå vedvarende energi støttes.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt har idag tirsdag udsendt en pressemeddelelse med hovedpunkter desangående.

Regeringen lægger op til en stor ændring af måden, der bliver givet støtte til opførelsen af mere vedvarende energi i Danmark.
I et nyt udspil til den energiaftale, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventes at fremlægge i denne uge skal der afsættes 4,2 milliarder kroner i perioden 2020-2024 til at støtte nye projekter med solceller, landvindmøller, kystnære havvindmøller samt bølge- og vandkraft.
Det skal ske i udbud, så teknologier lan konkurrere på lige fod.
Biomasse og biogas kan få penge fra samme pulje, hvis de kan konkurrere med de andre teknologier.
Tanken er at det skal udbygge den vedvarende energiproduktion i Danmark med energi nok til at levere strøm til 900.000 husstande.
Hvis priserne til auktionerne bliver lavere end ventet, skal der bruges penge på flere projekter.
Der vil sideløbende være separate udbud til nye havvindmølleparker.
Grundlæggende skal puljen bidrage til målsætningen om, at 50 procent af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.

paneldebat 230418

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Ifølge regeringen (skatteministeren og energiministeren samstemmende) ønsker man at sænke el-afgiften, men flere frygter at forbruget derved vil stige.

Danmark indtager førstepladsen i Europa, når det kommer til størrelsen af afgiften på el.
Det vil regeringen imidlertid gøre noget ved i det energiudspil, der er lige på trapperne.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ganske vist ikke sætte præcist tal på, hvor mange af de nuværende 91,4 øre per kilowatt-time, der skal væk.

- Men vores udspil vil være noget, der kan mærkes, og som vil være med til at rykke Danmark væk fra den kedelige førsteplads, vi sidder på nu, siger han. Når det blandt andet ligger regeringen på sinde at få elafgiften ned, handler det mest om, at den faktisk er med til at bremse den grønne omstilling. Mere end 50 procent af den danske elproduktion stammer fra vedvarende energi i dag, og andelen bliver kun større, i takt med at flere havvindmølleparker og solcelleanlæg tages i brug.

- Men jo dyrere, elektriciteten er, jo mindre fordelagtigt er det at skifte eksempelvis oliefyret ud med en varmepumpe. Beregninger fra skattevæsnet viser desuden, at en del af nedsættelsen af elafgiften betaler sig selv, fordi de sparede afgifter skaber øget økonomisk aktivitet. Det er en rigtig god forretning for samfundet, ifølge ministerne.

- For hver tokrone, vi bruger på at sætte elafgiften ned, så øges samfundsøkonomien med én krone, siger skatteministeren.

Lavere elafgift vil også betyde lavere indtægter i statskassen, og derfor skal der findes en måde at finansiere det på. Karsten Lauritzen afviser, at det kommer til at betyde højere energiafgifter på andre typer brændsel.

- Det vil stride mod det skattestop, som den nuværende regering har formuleret og heldigvis er der penge til både at investere i mere vedvarende energi og til at sænke elafgiften, siger Karsten Lauritzen.

Han vil dog endnu ikke løfte sløret for, hvor stor en del af det økonomiske råderum, som regeringen er klar til at bruge på at sænke afgiften på strøm. Elafgiften indbringer årligt statskassen 12,4 milliarder kroner. Beregninger fra Skatteministeriet viser, at det netto koster staten én milliard kroner at sænke elafgiften med 20 øre. Omvendt vil det sænke elregningen for en typisk dansk parcelhusfamilie med 800 kroner om året.

Kilde: Ens.dk
Tekst: Kris Vetter