Energi Veggers årsrapport for 2015/16 - se den her.

PumpLet model presseLandia har optaget patent på PumpLet, som både reducerer energiforbruget, sparer kostbar pumpetid og skåner pumper og rør

Landia PumpLet er et banebrydende system, som kan få stor indflydelse på fremtidens håndtering af gylle. Pumpe-omrøringssystemet består af en helt nyudviklet pumpe udstyret med et knivsystem for neddeling af partikler og fibre samt en såkaldt ejektor.
Løsningen er så unik, at Landia har opnået patent, fortæller adm. direktør Steen Larsen.
”Vores test viser, at viskositeten er lavere med en PumpLet-løsning end med en traditionel propel-omrører. Gyllen flyder ganske enkelt lettere, fordi vi udnytter naturlovene mere effektivt,” forklarer Steen Larsen.

PumpLet har et markant lavere energiforbrug end traditionelle omrører, blandt andet fordi der skal bruges mindre energi, når gyllen er mere tyndtflydende. Men den helt store besparelse ligger i tidsforbruget.

”Vi kan reducere pumpetiden til få minutter, inden gyllen er omrørt og klar til at blive pumpet fra fortank til lagertank eller eksempelvis over i en gylletransport til biogasanlæg. Det koster tid og penge at vente på omrøringen, og med Landia PumpLet kan man spare adskillige minutter,” siger Steen Larsen.
Samtidig kan PumpLet få stor betydning for driftsstabilitet og levetidsomkostninger for hele systemet.

”Bedre neddeling og lavere viskositet betyder, at pumpning foregår i et langt mere jævnt flow. Det er meget mere skånsomt for pumper, rør og samlinger i hele systemet, og det vil uden tvivl få positiv indflydelse på driftsomkostninger og levetid for alle komponenter,” siger Steen Larsen.

Den nye løsning følger en voksende tendens inden for gyllehåndtering.

”Vi ser et stigende ønske om at reducere vejtransporten og i stedet pumpe gylle og biomasse i rørsystemer. Det kræver effektiv omrøring, inden man pumper, og her har vi en god løsning,” siger Landia-direktøren.

Landia PumpLet er blevet tildelt to stjerner af Agromeks dommerudvalg i kategorien ”New construction / Capacity improvement”. PumpLet bliver præsenteret på Agromek i Messecenter Herning 29. november - 2. december. Umiddelbart efter messen vil PumpLet være tilgængelig for danske kunder.

”Danmark er og bliver vores hjemmemarked, så det er naturligt for os at have vores fokus her og introducere PumpLet her først,” siger Steen Larsen, som glæder sig til at præsentere PumpLet på stand 8240 K på Agromek i Herning. Læs mere om PumpLet på www.landia.dk.

LANDIA
- en global virksomhed med rødder i Vestjylland
• Landia har siden 1933 haft hovedsæde i Lem Stationsby i Vestjylland. Landia har datterselskaber i Tyskland, England og USA og eget salgskontor i Kina. Derudover afsættes Landias produkter i 45 lande verden over.
• Landia leverer pumpe- og omrøringsløsninger til mange forskellige brancher hvoraf de vigtigste er landbrug, spildevand, biogasanlæg og fiskeindustri. Generelt vil man kunne finde Landias produkter, hvor der er et besværligt medie, som skal enten pumpes eller omrøres.
• Landia har siden 1994 været ISO9001-certificeret. Kvaliteten betyder, at mange produkter har været i drift i 20-25 år, selvom driftsforholdene kan være ekstreme. Det giver de laveste levetidsomkostninger samtidig med, at ressourceforbruget mindskes mest muligt med positiv indflydelse på miljøet til følge.

vegger nyhed02Med en anlægsinvestering i omegnen af 54 millioner kroner i Vegger Varmeværks byggeri af et nyt og tidssvarende anlæg til forsyning af de godt 150 husstande i storkebyen plus salg af biogas til ARLA i Bislev, er det et samtaleemne, som naturligt optager mange.

På den baggrund havde medinitiativtager Flemming Mortensen indkaldt til et borgermøde på byens gamle skole for at få svar på en række spørgsmål, som forlods var stillet i indbydelsen til mødet.

Med en forøgelse af anlægsbudgettet fra 38 millioner kroner til 54 millioner, ønskede Flemming Mortensen, som også var ordstyrer, at få at vide, hvad denne investering vil betyde for både varmepris og likviditet.

Varmeværksformand Tommy Trads Jensen redegjorde med afsæt i den omdelte budgetprognose, at med udsigten til et mersalg af biogas til ARLA i Bislev er der basis for en sund økonomi.

Tommy Trads Jensen sagde videre, at bekymringer med hensyn til en eventuel lukning af mejeriet er der i den indgåede kontrakt sikret, at ARLA skal betale restgælden i gasledningen.

Bestyrelsen har med vilje anlagt en forsigtig linje med hensyn til økonomi. Således er der i samråd med værkets revisionsselskab Deloitte budgetteret med en forholdsvis kort tilbagebetalingsperiode på 10 år for det optagne lån. Lånet hos Kommunekredit er endnu ikke fastlagt på 10 år, men det kan også blive 15 år.

Støttet af flere deltagere med viden om mejeriets udvidelsesplaner og aktuelle produktionsudvidelse er der forventninger om et på sigt større salg af biogas til mejeriet. Det vil ifølge Tommy Trads Jensen styrke budgetprognosen og dermed de kommende års varmepriser for Veggers husstande.

Hæftelse for den udvidede investering optog en del af mødet, men gentagne gange blev det fremhævet, at den enkelte husstand udelukkende hæfter med det indskud, der blev betalt, da man i sin tid tilsluttede sig biogasanlægget.

Med hensyn til hæftelse er der under den tocifrede investering lagt et sikkerhedsnet i form af en garanti fra Vesthimmerlands Kommune på indtil 54 mio. kr. til fjernvarmeforsyningen i Vegger, kunne borgmester Knud Kristensen oplyse.

vegger nyhed01I forbindelse med etableringen af det nye anlæg i Vegger, hvor Vegger Biogasanlæg er blevet til Energi Vegger, efterlyser vi gamle fotos fra dengang, anlægget startede.

Ligger du inde med gamle fotos fra startet og de første år, vil bestyrelsen være glade for at få lov til at låne fotos, som vi kan benytte her på hjemmesiden.

Billederne skal indgå i en lille præsentation, som vises her på hjemmesiden.

På forhånd tak!

Tommy Trads Jensen
formand

vegger nyhed01Med et besøgstal på over 130 blev indvielsen af Energi Veggers nye biogasanlæg noget nær et tilløbsstykke. Inddelt i grupper fik gæsterne et godt og kompetent indblik i, hvordan det nye anlæg fungerer.

Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (S) brændte den røde snor over efter at have rost initiativet til at fremme grøn og bæredygtig energi.

Efter rundvisning var der buffet i Vegger Idræts- og Kulturhus, hvor blandt andre borgmester Knud Kristensen og Uffe Bro, bestyrelsesformand for Dansk Fjernvarme og Løgstør Fjernvarmeværk, talte.