sonderjysk biogasFørst overtog DBC Invest aktiemajoriteten i Grauballegaard Biogas, dernæst købte selskabet en betydelig ejerandel i Sindal Biogas, og nu senest har de tre partnere købt en mindre aktieandel i investeringsfonden Sønderjysk Biogas Invest, som ejer 50 procent af Sønderjysk Biogas.

- Vi har været i dialog med Sønderjysk Biogas Invest i et stykke tid og er glade for at blive en del af ejerkredsen. Vi ser gode udviklingsmuligheder i anlægget og ser gerne et endnu tættere partnerskab med anlægget fremadrettet, siger Rune Ledgaard Sørensen, direktør i DBC Invest.

Sønderjysk Biogas er i øjeblikket i gang med en større udvidelse af anlægget. Det forventes på årsbasis at kunne behandle ca. 1.000.000 ton biomasse og producere ca. 42 mio. kubikmeter opgraderet biogas, ligesom det vurderes, at anlægget på sigt vil kunne reducere den danske klimabelastning med ca. 150.000 tons CO2.

Biogas er en nødvendig løsning på flere af de områder, hvor klimaudfordringerne er størst. Det gælder både i fødevareproduktionen, landbruget og den tunge transport, sagde formand Henrik Høegh ved Biogas Danmarks generalforsamling.

Politikernes klimaaftale om energi- og forsyningsområdet i juni var et godt skridt på vejen, men der skal meget mere til, hvis Danmark skal nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Biogas er en nødvendig del af løsningen på flere af de områder, hvor udfordringerne er størst. Det gælder både inden for fødevarer, landbrug og tung transport, som politikerne skal forhandle om i de kommende måneder.

Sådan lød budskabet fra Biogas Danmarks formand Henrik Høegh ved brancheorganisationens generalforsamling i Vingsted den 24. august.

”En række af de mest centrale klimapartnerskaber pegede samstemmende på, at der er behov for at øge biogasproduktionen med cirka 20 petajoule energi til cirka 50 petajoule i 2050. Klimaaftalen omfattede udbudspuljer for biogas, der formentlig vil øge biogasproduktionen med cirka otte petajoule. Dermed er der stadig et udækket behov på 12 petajoule biogas i 2030. Derfor er det vigtigt, at politikerne skaber mulighed for at øge biogasproduktionen yderligere. Ellers bliver det svært for Danmark at nå 70 procentsmålet,” forklarede Henrik Høegh.

Biogassen skal bruges til energitung industri, tung transport og til at afbalancere elforsyningen i forhold til sol og vind, der leverer en svingende energiproduktion.

I forlængelse heraf glædede Henrik Høegh sig over en rapport, som Syddansk Universitet har udarbejdet for Energistyrelsen.

”Rapporten viser, at husdyrgødning og restprodukter fra husholdninger, industri og landbrug rummer et biogaspotentiale på helt op til 94 petajoule. Dermed er potentialet så stort, at biogassen kan levere et stort bidrag til at nå 70 procents reduktion i 2030 – og til at gøre Danmark helt fossilfrit inden 2050,” konstaterede Henrik Høegh.

I sin beretning kom han i øvrigt ind på, at organisationen har været igennem et begivenhedsrigt år med en kraftig medlemstilgang, navneskifte fra Biogasbranchen til Biogas Danmark, mange opgaver i forbindelse med klimapartnerskaber og klimaforhandlinger samt et forår og en sommer i coronakrisens tegn.

”Jeg fornemmer, at både politikerne og store dele af det omgivende samfund er godt i gang med at få øjnene op for, at biogas er en stærk og nødvendig løsning, der kan bidrage med både grøn omstilling og vækst. Dette er særdeles vigtigt i en situation, der er meget udfordrende for vores samfund. Så vi kan godt tillade os at se optimistisk på fremtiden i vores branche,” sagde Henrik Høegh.

 

henrik hoegh 0820Biogas Danmark har de seneste tre år haft en massiv medlemsfremgang, fortalte Henrik Høegh ved generalforsamlingen i Vingsted Centret. Foto: Biogas Danmark.

 

Om Biogas Danmark
Biogas Danmark er brancheorganisationen for alle med interesse i biogas. Vi arbejder for hele biogassens værdikæde, der omfatter alt fra nyttiggørelse af husdyrgødning og organiske restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri til produktion og anvendelse af biogas og grøn gødning. Mere info på biogas.dk

henrik hoeghNy klimaaftale leverer en tredjedel af den biogas, der efterspørges af klimapartnerskaberne.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i nat, at der over de næste 10 år skal gennemføres en række udbud med henblik på at øge biogasproduktionen.

”Vi hilser det velkommen, at et meget bredt flertal i Folketinget vil øge biogasproduktionen frem mod 2030, og at man også vil undersøge mulighederne for at fremrykke udbuddene til 2022. Men der et stykke vej til at nå den biogasproduktion på ekstra 20 petajoule, som en række klimapartnerskaber har efterspurgt,” siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Aftalen vil give cirka 2,4 petajoule mere biogas eller tre nye biogasanlæg frem til 2025 og yderligere 5,8 petajoule eller otte anlæg frem til 2030. Det skal sammenholdes med, at klimapartnerskaberne har efterspurgt cirka 20 petajoule eller 30 nye anlæg frem til 2030 for at leve op til 70 procents målet. Aftalen leverer således alene en tredjedel heraf.

Alene den energiintensive industri, der primært anvender kul og har svært ved at omstille til andet end biogas, har efterspurgt 14 petajoule biogas eller 20 nye anlæg. På dette område er det aftalt, at der iværksættes en analyse af potentiale og barrierer for en omstilling væk fra fossile brændsler.

”I Biogas Danmark forventer vi, at denne analyse vil nå til samme konklusion som klimapartnerskabet og virksomhederne selv om, at biogas er den eneste realistiske mulighed. Vi forventer også, at efterårets klimahandlingsplan for landbruget og transporten vil pege på et forøget behov for biogas, tilføjer Henrik Høegh.

Biogas Danmark oplyser at klimahandlingsplanen indtil videre vil give et ekstra aktivitetsniveau, der svarer til cirka en tredjedel af det nuværende.

Det fremgår af klimahandlingsplanen, at det største bidrag til CO2-reduktion kommer fra CCS (lagring af CO2), der bidrager med 0,9 millioner tons, mens biogas leverer næstmest med 0,7 millioner tons og også ligger i den billige ende, idet både biogas og CCS koster under 1000 kr. pr. tons CO2-reduktion.

christiansborgDer er bred enighed i Folketinget til den nye Klimaaftale, kun Nye Borgerlige står udenfor.

Aftalen giver CO2-reduktioner på 3,4 millioner ton og baner vej for en CO2-afgift.
Natten til idag mandag blev man enige om en klimaaftale.

Fakta om indhold:
Etablering af to energiøer på i alt fem gigawatt. En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen.
Fremrykning af etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø.
Aftalen baner med en principbeslutning desuden vej for en skattereform med CO2-afgifter, som dog først forhandles på plads til efteråret.

- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen, udtaler klimaminister Dan Jørgensen (S).

Hovedelementer:
Fangst af CO2 og Power-to-X
Partierne er enige om at afsætte, hvad der svarer til 800 millioner kroner årligt indfaset fra 2024 til en pulje, der skal målrettes fangst og lagring af CO2. Samtidig etableres en statslig pulje, der skal støtte etableringen af power-to-X-anlæg i storskala på i alt 100 megawatt.

Grøn omstilling af industrien
Partierne er enige om, at der i form af en tilskudspulje afsættes 2,5 milliarder kroner i 2020 til 2030 til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Samtidig afsættes der 2,9 milliarder kroner frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.

Effektiv brug af energien og renoveringer
Der stilles krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030 og afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsatsen. Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger, på suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt tilskuddet til grønne investeringer på 1 milliard kroner i 2021.

Energiøer og mere vedvarende energi
De to energiøer som skal opføres inden 2030 vil være på i alt fem gigawatt.
En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen.
Derudover fremrykkes etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø, som var en del af energiaftale 18.
Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer, såkaldt power-to-X.

Grøn varme
Med aftalen er partierne enige om at lempe af afgifterne på grøn strøm til opvarmning samt øge afgifterne på sort varme.
Afgiften bortfalder helt for både elbaseret overskudsvarme, for eksempel overskudsvarme fra datacentre og supermarkeder.
Der er aftalt at give støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt fjerne forbrugerbindingerne til naturgas.
Derudover gøres det nemmere at etablere ny grøn og billig varmeproduktion ved at ophæve krav om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme.
Samtidig indføres der lovkrav om bæredygtighed ved brug af træbiomasse. Konkret afsættes der 2,3 milliarder kroner til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.

Grøn transport
Partierne er enige om at fremrykke og udmønte de resterende midler fra puljen til grøn transport til 2020 og 2021, ligesom der tilføres yderligere 50 millioner kroner til den grønne omstilling af transporten.
Midlerne målrettes blandt andet ladestandere, men også tung transport og færger.
Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transporten.

Se hele aftalen her:
https://kefm.dk/media/13163/aftaletekst-klimaaftale-energi-og-industri.pdf

Energinet og Evida er i samarbejde ved at undersøge mulighederne for at koble Lolland og Falster til det sjællandske gasnet. Der er i dag ikke et gasnet på Lolland-Falster.
Man forventer, at den endelige beslutning om, hvorvidt projektet skal gennemføres eller ej, tages inden efteråret 2020.
Det kan både gøre regionen selvforsynende med biogas, beskytte lokale arbejdspladser og udnytte overskydende vindkraft mere effektivt.

Baggrund for projektet
Gasleverandøren SEAS/NVE og biogasproducenten Nature Energy har kontaktet Energinet, fordi Nordic Sugar, som har sukkerfabrikker på Lolland og Falster, skal reducere CO2-udledningen fra sin sukkerproduktion og vil skifte kul og olie ud med gas, gerne lokalproduceret biogas. Det er baggrunden for, at Nature Energy undersøger muligheden for at etablere to lokale biogasanlæg, som vil kunne producere gas, der svarer til 2/3 dele af sukkerfabrikkernes årlige gasforbrug.
Biogassen fra de to anlæg vil blive produceret af gylle fra lokale husdyrhold, dybstrøelse o.a. og restprodukter fra sukkerproduktionen samt lokalt madaffald.

I de fire måneder om året, hvor Nordic Sugar producerer, vil gasforsyningen blive suppleret med gas via ledningsnettet fra Sjælland, og i de cirka otte måneder om året, hvor sukkerfabrikkerne ikke producerer, og derfor ikke har brug for den klimavenlige gas, vil den overskydende gas blive transporteret til forbrugerne på Sjælland.
Der vil ligeledes hele året være mulighed for, at andre industrier på Lolland og Falster vil kunne få glæde af at kunne aftage gassen, og flere virksomheder har allerede vist interesse.
Ved at udvide gasnettet til Lolland og Falster vil det være muligt at etablere yderlige biogasproduktion, fordi en rørledning til Sjælland gør det muligt at sende grøn gas til andre dele af landet, når der produceres mere end det lokale forbrug.

Endelig er det også muligt, at overskydende strøm fra vindmøller og solceller i fremtidens grønne energisystem kan laves til brint og grønne gasser og via rørnettet lagres eller sendes rundt i landet.
Hvis projektet gennemføres, vil det således bidrage væsentligt til den grønne omstilling.

Projektets miljøpåvirkninger
Hvis Energinet og Evida beslutter at gennemføre projektet, er det omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Det betyder, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering (VVM), som offentligheden bliver inddraget i, og der skal være udstedt en VVM-tilladelse til projektet, inden anlægsfasen må sættes i gang. Miljøstyrelsen er VVM-myndighed for projektet, fordi Energinet og Evida er statslige virksomheder.
Miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive det konkrete projekt og de eksisterende omgivelser, som gasledningen placeres i, så de påvirkninger projektet kan medføre på miljøet i både anlægs- og driftsfaserne bliver beskrevet, analyseret og vurderet. I anlægsfasen kan det for eksempel være miljøpåvirkninger som støj eller påvirkning som følge af krydsning af diger og vandløb og i driftsfasen kan det være den visuelle påvirkning fra måle- og regulatorstationer.

Borgerinddragelse
Udover at vurdere et projekts påvirkning af miljøet er formålet med en miljøkonsekvensvurdering at inddrage andre myndigheder, interessenter og offentligheden i miljøvurderingsprocessen.

Borgerinddragelsen er væsentlig, fordi et anlægsprojekt af den type berører de mennesker, der bor i området, og fordi de lokale borgere ofte har en viden om lokale forhold eller gode ideer til fx udformningen af en bygning, som er vigtig for at inddrage i miljøkonsekvensvurderingen.

I miljøvurderingsprocessen indgår der to offentlighedsperioder. I den første præsenteres borgerne for projektet, dets linjeføring og de mulige miljøpåvirkninger, og borgerne inviteres til at komme med bemærkninger og synspunkter til fx placering af linjeføringen og hvilke miljøpåvirkninger, der skal undersøges. I den anden offentlighedsperiode får borgerne mulighed for at læse og kommentere på Energinet og Evidas miljøkonsekvensvurdering og myndighedens udkast til tilladelse til projektet. På baggrund af bemærkninger i denne fase træffer myndigheden beslutning om udstedelse af VVM-tilladelse til projektet eller ej.


Fakta om den mulige gasrørledning
• Op til 115 kilometer gasledning
- 30-35 kilometer på Sjælland
- 25-30 kilometer på Falster
- 50 kilometer på Lolland
- 4 og 2 kilometer under henholdsvis Storstrømmen og Guldborg Sund
• Projektet vil gå igennem Næstved, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner
• Gasnettet forventes koblet til det sjællandske gasnet i Everdrup ved Næstved
• Rørføringen går så vidt muligt uden om byerne – den endelige rørføring fastlægges først i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.
• Hen over land graves gasledningen lige som det øvrige gastransmissionsnet min. 1 meter ned i jorden, således at fx landmænd kan dyrke markerne som før, dog med det forbehold, at der ikke må rejses skov eller planter med dybe rødder.

Overordnet tidsplan, hvis projektet gennemføres
• Efterår 2020 – endelig stillingtagen til om projektet skal gennemføres
• 2020-2021 – miljøvurderinger, lokalplaner hhv. landplansperspektiv
• 2021-2022 – arkæologiske undersøgelser
• 2021-2022 – naboretlige forhold
• 2022-2023 – anlægsfase og ibrugtagning